Anslået læsetid: 4 Minutter
Tilbage i december 2020 fik jeg endelig taget mit drone certifikat. Derved må jeg helt lovligt med et OPEN A2 flyve over alt Muhahahaaaa.
Egentlig er drone fotografi ikke noget jeg gør det store i. Jeg kan gode lide at flyve og tage billeder, men det mangelende certifikat har i den grad holdt mig tilbage.
Dronen ser bondegården fra 70+ meters højde
Det var godt 20 år siden at bondemanden aka. Knud sidst havde fået taget et billede af gården. Da gården var vokset en del siden, mente min far, at det var på tide at han fik et nyt billede.
Så min far bookede mig en helt almindelig onsdag, og så kørte vi ud til bonden.
Aller først sendte jeg drone de knap 100m op i luften og snuppede et billede lige ned.
Efter jeg havde skudt det første billede, tog jeg min Dji Mavic 2 Pro ned igen.
Så var det kaffe tid.
Hvis man kender til min familie, så kan vi altid finde tid til en kop kaffe og noget at spise 😉
Imens vi sad, drak og spiste snakkede vi lidt om de gamle billeder der var taget. Og godt gættet Knud havde selvfølgelig selv nogle ønsker. Nu var det jo også en bondegård og ikke et en normal erhvervs opgave, som jeg plejer at lave, så jeg var lydhør.
Jeg kiggede på de gamle billeder, det ene var faktisk et maleri, tog notat af vinkler og baggrunden. Så var det ellers ud og op med dronen igen.
Efter et par forsøg var billedet i kassen.
Som en god dreng, vendte jeg selvfølgelig dronen om og skød nogle billeder den anden vej.
Imens jeg føjl, spurgte jeg ind til “hvor må jeg flyve, hvor er din nabos grund?”, svaret var enkelt “Det er mit det meste, så du flyver bare”. Når man som mig bor i et paracelhus kvarter med en grund på 711m2, bliver man alligevel lidt imponeret over markerne og pladsen.
Har du og din drone travlt?
Vi var knap nok færdige, før at min far spurgte, om jeg skulle skynde mig hjem. Da jeg lige havde et par nede dage, så skulle jeg ikke noget her og nu.
“Du ved jo at X og Y har solgt deres hus, kunne vi tage der forbi?”. Nu vi alligevel var ude, så kunne vi også gøre det.
Igen allerførst satte jeg dronen op for at se området. Der efter, ja du gættede det, kaffetid 😉
Imens vi sad og drak kaffe, havde vi en længere snak om at bo et sted i 20+ år. Se sine børn vokse op og være klarover at lige nu er det fint, men pludselig kan man ikke passe stedet mere. I bund og grund havde vi en snak om at blive ældre og komme videre i livet.
Vi fik også snakket mere lavpraktisk, som afgrænsning af grunden og alt det der.
Da jeg kom hjem, fik jeg importeret billederne til Lightroom, fremkaldt dem og gjort dem klar til Bob.
Hvem Bob er? Jo, Bob er min 24″ Epson Surecolor P6000 printer. Selv om at Ole mener at det er en lille printer, så fylder han rigeligt på mit kontor 😉
Afslutningsvis
Nu var det her en ren hyggetur, men det var en af de der ture, hvor jeg blev husket på, hvorfor jeg fotografere.
Det er for at huske og mindes.
Bondemanden har billeder og malerier af hans barndoms gård (som han stadig ejer).
For de andre, er billederne en mulighed for at tage en stor del af deres liv med sig, hænge det på væggen og kigge på det.
Kan jeg sprede lidt glæde ved at bruge en dag og sætte min drone op, ja, så har jeg haft en god dag 🙂
