Anslået læsetid: 13 Minutter

Egentlig vil vi bare arbejde med det personlige fotografi, men kender du det, at man sidder med den der følelse i maven: ”Hvis bare National Geographic kom og bad mig om at lave opgave xyz, så skulle jeg bare vise verden, hvor sej jeg er med mit kamera!!”?

Det personlige fotografi

Men de kommer ikke…

Ja, jeg kan lige så godt sige det som det er. Sandsynligheden for at de, eller andre, kommer og beder dig om at fortælle en historie, den er så usandsynlig lille.

Nej, det er på ingen måde umuligt, at de kommer, bare lige ud af det blå. Men du skal nok ikke holde vejret. Skulle de komme er budgettet sikkert ikke det, du liiiige går og forestiller dig.

Med andre ord, skal der ske noget, skal du kigge lidt i spejlet og se, hvad der står foran dig. For det er der, den næste opgavestiller står…

Men hvad synes du, jeg skal fortælle om?

Ja, det er lige det, og svaret er *trommehvirvel*: Det bestemmer du helt selv!!!

Det er faktisk ret nemt og her du finder indgangen til dit personlige fotografi. Lige nu er du både:

  • kunden der skal læse bladet hvor billederne er i.
  • Redaktøren, der stiller dig opgaven
  • Fotografen, der tager sit kamera i hånden og løser den.

Du bestemmer opgaven, du bestemmer modellen den skal løses efter, og du bestemmer slutresultatet. Det her er det etentielle af personlige fotografi.

Dette betyder, at du har 100 procent beslutningskraft om opgaven. Du sidder bag ved rattet, du styrer pennen over papiret, du har tøjlerne i hånden, der er ingen der bestemmer over dig. Det er jo egentlig, det vi alle drømmer over, og hvor fedt er det ikke lige???

Ok, nogle gange er der naturlige forhindrer omkring opgaver, hvis du f.eks. vil til månen. Dem kan du ikke altid løse selv – men leg med her 😉

Hvorfor er det så svært?

Ok, så du sidder stadig med en tom følelse inden i, og tænker ”Men hvad skal jeg lave?”

Jeg vil godt være den første til at indrømme, at det kan til tider være svært. Især når man har 100 procent frihed over opgaven. Men hvorfor?

Jo, med frihed kommer muligheder, og nogle gange så mange, at det kan være svært at vælge. Dette er også kendt som ”Paralyse by analyses”. Eller måske er hovedet (Hjertet) helt tomt. For hvad har ”jeg” at fortælle verden, der er vigtigt nok til, at de gider at lytte. Jeg er jo bare mig.

Derudover er det også skræmmende at stå ved sine tanker og handlinger. Hvis det går galt, er der kun en at pege på, og det er opgavestilleren i spejlet…

Grav dybt

Det er her, du skal til at grave dybt, du skal til at finde ud af, hvad der enten glæder dig, frustrerer dig, eller måske bare et emne du finder interessant. Det skal bare være noget du gerne vil undersøge i dybden med dit kamera og lave tage det personligt.

  • Måske er du enebarn og har altid tænkt på, hvordan det er at være tvilling: ”Hvad nu hvis der var to af mig?”
  • Måske er du dybt fascineret af heste. Du tilbringer al din fritid i en stald og drømmer om at dokumentere ”livet i stalden”. Så du kan vise resten af verden, hvorfor det er det fedeste i dit liv.
  • Måske synes du, at verden er dybt uretfærdig og har misforstået en befolkningsgruppe. Du vil gerne vise resten af verden, at de tager fejl.
  • Måske er du vokset op blandt forældre, der konstant skændtes. Nu har du modet til at vise verden ”hvordan det er”.
  • Måske har du åbnet dit skab, der har været låst i 37 år. Inden i skabet er der opstået en hidtil ukendt civilisation, der skal vises frem til verden under et makroobjektiv.
  • Måske er det bare gået op for dig, at du i virkeligheden er en anden, end du lige troede. Og har nu et behov for at ændre fortællingen om dit liv.
  • Måske er du bare nysgerrig på et emne, og vil undersøge det igennem dit kamera.

Det er dit valg, du skal bare tage det

Mulighederne er mange, og så længe der ikke er nogen, der faktisk har bedt dig om at lave opgaven. Er du i den heldige situation, at du selv bestemmer, det er dit helt personlige fotografi.

Tag imod den mulighed og kom i gang med at fortælle verden alt, du mener, den ikke ved.

Det er ok at fejle

Hvad hvis min historie allerede er fortalt?

Hånden på hjertet, den er nok allerede er fortalt, da vi ofte henter inspiration i ting, vi allerede ved.

Men men men, så længe det er DIN historie, med DIN vinkel, DIT personlige fotografi og er den ikke fortalt af dig, er den ikke lavet. Det kan også være, at du finder en anden vinkel eller ser en detalje, som de andre historier har overset.

Skulle det gå helt galt, og alt er fortalt,. Ja så kan verden aldrig høre en vigtig historie nok gange, så bare kom i gang.

Jamen hvad hvis den er forkert, hvad hvis jeg fortæller en forkert historie?

Hvis du starter med en historie, som du ikke mener er den rigtige er det lige til. Gør kort proces, dræb den, dræb den nu, det kan ikke vente.

Men er du i tvivl, om den er god nok, træk vejret dybt, inden du trækker stikket. Det kan bare være nerverne, der spiller dig et pus.

Hvad hvis min teknik ikke er god nok?

Hvad så? Jeg har brugt ni måneder sammen med en håndfuld rigtig dygtige fotografer, både tekniske og historiefortæller delen.

Men, og der er et ret stort men, vi havde en kvinde på holdet der skilte sig ud. Hun havde nærmest lige fundet ud af, hvad et kamera var (overdrivelse fremmer forståelse). Hun brillerede ved at lave en fin lille avis om det lokalsamfund, hun var flyttet ind i. Hun brugte sit kamera til at lære byen og beboerne at kende, og hendes teknik voksede undervejs.

Jeg har den største respekt for hende, for hendes gå-på-mod, og at intet skulle holde hende tilbage. Hun havde en historie om byen, og den ville hun fortælle. Historien om byen var hendes personlige fotografi.

Hvad hvis mine billeder ikke er gode nok?

Så skyd flere og få feedback undervejs, find en mentor, workshop eller noget…

Hvad nu hvis.. ??

SÅ STOP DA!!!!

Du burde vide nu, at lige meget hvad du spørger om, svarer jeg: ”Skyd flere billeder og tro på dem!!”

Der er kun en ting det gælder, det er kort og godt om at komme igang, kom ud og skyd.

Iterere over opgaven, den udvikler sig

Bare fordi du få en idé lige her og nu, er det ikke sikker at det er den du kommer i mål med. Det kan godt være at du skal et sted mellem 1-1000 forskellige versioner igennem, før du når dit mål.

Det er meget normalt, at du som fotograf, eller historien, ændrer og udvikler sig undervejs.

“40 Hours” – ændrede sig en del

Tag f.eks. mit ”40 Hours”, det har kørt i snart et år, og det har udviklet sig på flere måder.

Det har selvfølgeligt udviklet sig billedmæssig, stilen den høj kontrast sort/hvide, er vedvarende. Måden billederne er skudt på, den har flyttet sig fra en meget ”tænkt” til en mere oplevende tilgang og stil.

Derudover var historien, da jeg startede den sammen med David:

  • Jeg var frustreret over livet.
  • Jeg var frustreret over at sidde på et kontor hver dag
  • Jeg var frustreret over at have malet mig selv ind i et hjørne, som jeg ikke kunne komme ud af.

I dag er billederne de samme, men de har skiftet betydning for mig, de betyder i dag noget helt andet. De repræsenterer i dag et aktivt valg. Et valg der handler om at flytte mig fra et sted i livet til et andet. En forvandling fra en lukket og logisk tænkende IT-mand/problemløser til en mere åben og modtagelig person og deraf fotograf.

Slideshow, klik i højre side for at se forløbet 🙂

Billederne er de samme, men historien er en anden. Det er en lidt mere opløftende udgave, end den forrige hvor det hele var ”Doom and gloom”. Det er ikke fordi, at alle historier skal være om enhjørninger og regnbuer. Men denne version er mere mig, mig der løser et problem om at sidde fast i livet. Her bruge jeg fotografiet til at løse problemet. Nej nej, jeg er ikke i mål endnu livet er som bekendt “Under konstruktion”.

Det var unde det her projekt, hvor jeg for alvor forstod konceptet “Personlige fotografi”.

Det er ikke for sent at ændre noget.

Selv om at jeg 40+ år, har et hus, bil, hustru og flere børn, kan jeg godt ændre mit liv, det er ikke for sent.

Denne version kan jeg bare bedre lide, det gør at jeg har lyst til at vise den frem til verden.

Det aldrig for sent at gi’ op

Så la’ os vent’ lidt med det.

Per Vers

Hvad kan det personlige fotografi?

Fotografiet er din stemme, brug den, fortæl hele verden, at du er her, at du har en mening. Bare respekter, at hele verden ikke er interesseret i at høre din historie eller se dine billeder. Det er helt ok, vi har hvert vores publikum.

Mit publikum er måske lidt gammelt og gråt. Det er typisk dem der sidder fast i livet, jobbet, ja alt, og har brug for et lille spark bag i. Det er dig der vil videre, dig der vil tage livet i hånden igen, og bare komme derud af.

Jeg ved godt at det ikke er hele verden, men det er dem jeg føler mig forbundet til.

Nå, hvad vil du så fortælle?

Det er super svært at finde sin historie, og hvorfor så det?

Jo, det kræver at du slår autopiloten fra og bryder ud af hverdagen. Du skal lytte til dig selv, finder ud af hvad, du tænker og arbejde så videre med det.

Det kræver tid at finde ud af, hvad der påvirker dig. Igendet er helt ok, ting tager tid, gode ting tager laaaang tid.

Problemer er relative

De fleste af os, i hvert fald alle os ”privilegerede” i middelklassen, vi lever et liv, hvor vi har ”det frie valg”,. Det betyder at en del af beslutningerne allerede taget for os. Vi skal have en uddannelse, en god stilling i et rigtigt job, en familie og en god løn.

De valg vi egentlig har tilbage, er nede på valget mellem: “Mac eller PC?”, om der skal stå “Kitchenaid eller Bosch?” på blænderen, hvor mange tommer TV vi skal have på væggen, hvilken type kaffe vi skal smide i kaffekværnen, eller hvordan vi skal få plads til alt affaldet i skraldespanden.  Alt imens vi går med den lille kunde i maven, der gør at vi bliver sure på ungerne og skændes med den bedre halvdel.

Lige til note: har jeg valgt den kaffe, der er plukket af den blinde, enarmede jomfruerer i fuldmånens skær på skuddagen.

  Når det største problem, er for mange valgmuligheder.

Når det største problem er for mange muligheder

Derfor kan det være ret svært, egentlig at finde den historie, du vil fortælle. Det er helt i orden, bare du kommer i gang med at lede efter den, og gør det NU!!

Hvis du altså har lyst, lyst til at ændre dig selv fra nu af og ud i fremtiden. Ja, ok, det lyder måske lige i overkanten, men følger man sin historie, vil der sket ting og sager. Dette er både på godt og ondt, men mest godt.

Men inden du vælger at fortælle om de hjemløse på Nørrebro, eller Holi (farvefestivalen) i Indien, så overveje lige om det faktisk er den historie, du vil fortælle. Der er sansynlighed for, at det er du vælger den “nemme” løsning, eller du bare lyst til at rejse?!.

Husk en ting, vær ærlig, vær ærlig over for dig selv og os andre. Når du fortæller noget med ærlighed, kan vi nemlig se og opleve i dine billeder. Jo mere du brænder for noget, jo mere skinner det igennem.

Med ærlighed følger en anden ting, frygten. Frygten ved at stå frem, og vise hvem man er, og hvad man mener. Men det er ok, du skal bare presse igennem, samt stå ved dine ord og billeder.

Få hjælp

Selv om at det er dit personlige fotografi, er det også ret vigtigt at få hjælp undervejs. Ret ofte har jeg siddet fast. Så har jeg enten haft brug for ros, et venligt skub, eller los i røven, for at kunne komme videre.

Al kritik er god kritik, bare husk på at det er din historie og ikke dem der giver feedbacks. De må ikke tage kontrollen over fortællingen, for så er det ikke længere din historie. Men omvendt er feedback med til at gøre historien mere tydelig.

Men så kom da i gang!!!

Der er ikke andet at sige end tag dit kamera og kom i gang, kom i gang med at skyde og undersøge verden.

Har du ikke allerede historien, så kommer den, det vil jeg godt love dig. Har du historien, så jagt billederne, og lad være med at tænke for meget over dem. Bare hav nøgleordene til historien med dig.

Jeg har brugt alt for langtid til at tænke over billeder, frem for så at skyde dem. Det betyder at de blev meget mere “kunstige” frem for “ægte”. Samtdig jeg konkluderede ”dem smider David ud til siden”, og ja, jeg havde ret. Men skyder jeg derimod det, jeg oplever, og krydrer det med en smule fototeknisk viden (som kun repetition og erfaring kan give dig), røg de lige i samlingen. Nu hænger de på min væg og venter på at komme videre ned i en bog. 

Konklusion om

Summa summarum må være tag ejerskab over den historie du vil fortælle, og kom i gang med at fortælle den. Det har taget mig 40+ år at finde ud af det.

Hvad vil du fortælle os andre?