Hvad er billedkritik egentlig for en størrelse og hvorfor bruger vi det?

I en billedkritik session er der en eller flere afgiver og typisk kun en enkelt modtager. Vi giver og få kritik på vores billeder, ganske enkelt for at blive bedre fotografer. Her de næste tre dage vil jeg komme lidt ind på billedekritik generelt, hvordan man giver billedkritik og hvordan man modtager billedkritik.

Nogle folk mener at ordet “kritik” er negativ ladet og vil gerne bruge ordet feedback istedet. Dog holder jeg mig til ordet billedekritik her.


Klik her for at læse mere om at: give og modtage billede kritik.


Note: inden jeg går igang. Der er dele af fotografiet hvor du bare ikke kan eller skal sætte en lup henover for at finde fejl. Det er den mere kunsternerisk del og den går jeg en bue uden om her. Herunder går jeg efter den mere akademiske del af fotografi/billeder.

Billede kompositionsregler/værktøjer

Man vil nok tage udgangspunkt i kompositionsregler, du ved dem der vi lærte i folkeskolen. Faktisk er en kæmpe stor del af fotografiet fysik og matematik, nærmere hvordan ISO, Blænde og Lukkertid arbejder sammen. Meget af det vi laver kan sættes på formel eller laves til regler.

I fotoverden bruger vi meget følgende regler/værktøjer:

  • Rules of third
  • Det gyldnesnit
  • Ledende linjer
  • Indramning
  • Isolation af motiv
  • Gentagelser

Generelt kan vi godt lide regler, vi kan navigere efter dem og de det gør os glade og trygge.

Det er også disse regler der er nemme at give kritik på og efter. Altså enten er motivet placeret i det gyldnesnit, ellers er det ikke, Bum afgjort.

Derudover kigger vi selvfølgelig også på eksponeringen, lys og skygger.

Basal og enkel fotografi

Der er det der ordsprog mange bruger, du kender det godt: “Kend reglerne så du kan bryde dem”. Personligt syntes jeg at det ordsprog er åndsvagt og ofte bliver brugt for at retfærdiggøre “noget”. Jeg mener ikke man skal bryde reglerne, men kende dem og bruge dem der giver mening for en.

Nu er det sådan at der findes billeder, der bare ikke har behov for at blive underlagt de regler, de fungere bare uden brug af reglerne.

Der findes fotografer der har en evne til at tage et billede, alle bare forstår og mærker. De behøver ikke at følge nogle regler, de virker bare. Jeg hverken kan eller vil prøve at forklare hvordan de gør det. Det er bare noget de kan.

Som Ole Christiansen siger det så enkelt i interviewet med ham sige “Enten så virker det eller også gør det ikke”. Dog er dette 100% afhængigt af hvordan modtagere ser på det. Og bare fordi du kan lide det, er det ikke det samme som jeg eller min mor kan.

Blind billedkritik

Den blinde billedkritik er, for at citere Scott Kelby, “Øjeblikket hvor vi hiver hjertet ud og knuser drømmene hos fotografer”.

Det er lidt rigtigt for når man modtager nogle billeder uden kontekst, bliver det ofte laveste fællesnævner der afgøre billedet. Det er også det Theis og jeg gør i vores livestreams på Youtube om mandagen. Vi modtager et billede, nogle gange er der et tema og så går vi ellers igang.

Blind billedkritik kan være både ødelæggende og positivt. Det kan være ødelæggende da giveren går efter åbenlyse fejl. Det kan være postivt hvis man få en god kritik, for så ved du at dit billede “bare virker” eller at du er god til at følge reglerne, du kan i hvertifald dit håndværk.

Konkret billedkritik

Når du går efter noget mere konkret billedkritik, kan du også forventer at få et svar du muligvis kan bruge konstruktivt. Kritikkeren giver dig noget, du måske har spurgt ind til, eller baseret på den kontekst du/I er i.

Konstruktiv billedkritik

Konstruktiv billedkritik er typisk en blanding af flere ting. Efter en konstruktiv kritik går modtageren væk og er blevet lidt klogere på sig selv og sine billeder.

Giveren har måske påvist nogle små ting her og der, der kan hjælpe modtageren næste gang at han eller hun skal tage billeder eller efterredigere dem.

Konklusion

Konstruktiv billedkritik er for mange afgørende for at man bliver en bedre fotograf. Du skal ikke være bange for hverken at give eller modtaget kritik.

Giver du kritik kan du hjælpe andre og måske lære noget selv.

Modtager du kritik, får du forhåbentlig noget konstruktivt ud af det, så dit næste billede bliver endnu bedre.

Over til dig

Men hvad er din holdning til billedkritik? Skal man holde sig fra det, eller skal folk bare blive lidt mere tykhudet?

2 kommentarer

  • Jeg har efterhånden fået en del kritik af mine billeder med to formål. Det ene er at få rettet det tekniske (lys/mørke, farvebalance, etc) og det andet er at få ideer til at forbedre det billeder der får kritik eller til de næste billeder. Det sidste går mere på det rent kompositoriske.

    Ved at se andres billeder få kritik synes jeg også at jeg bliver klogere af.

    En ting har jeg lært og det er at det samme billede kan få rosende ord med på vejen og i andre sammenhæng få en del forbedringsforslag. Det viser jo at smag og behag er forskellig og/eller der er flere “billeder” i det samme foto.

    • Tak for input 🙂

      Nu du skriver det, så har jeg faktisk også lært en hel del af at se andre få feedback. Det er måske fordi ens parader er nede.