Jeg stiller tit mig selv spørgmålet “Hvor er du på vej hen?”. Det gør jeg dels fordi jeg er lidt som en hundehvalp der ser sin hale og tænker “Kan jeg fange den der?” og dels fordi jeg godt kan lide at have en retning.

Ofte når du også bare længere, hvis du har en lille smule regning, uden at have et helt fastlagt mål.

Hvor er du på vej hen?

Konstant i flux

For at være ærlig så ved jeg det ikke helt. Jeg er meget iterativ for at holde et moderne projekt fagsprog. Jeg finder noget der er fedt, gør det og bygger oven på. Det gør selvfølgelig også at man nogle gange laver en dum beslutning, men så er det bare “På’en igen”.

For et par måneders tid siden, var der en tideligere kursusdeltager der skrev til mig. Det var et meget venligt men også et bestemt brev. I brevet blev jeg gjort opmærksom på at jeg havde påvirket hende og hendes tanker om hendes fotografi, dels på en workshop og dels med denne video hernede under 👇👇.

10-øren faldt

Da jeg var på vej ud på en løbetur fik det en hurtig 👍 et par ord og afsted var jeg. Det er nok det man vil kalde “i den bedste Jakob stil”, igen var jeg altid på vej et sted hen.. Men under løbeturen fik jeg tømt hovedet og langsomt sank hendes ord ind.

Pludselig fik jeg en meget stor klump i halsen og jeg måtte læse det igen og så lige engang til. Da jeg ligesom havde bearbejdet det helt var meget rørt at situationen.

Grunden til at jeg underviser, skriver og taler om fotografi, er at der er et “dybere” niveau, end alt det rent tekniske. Det er det sted hvor vi blander fotografiet ind sammen med den person vi er og resultatet er ofte spændende, nysgerrige billeder.

Jeg havde formået at påvirke hendes fotografi i en anden retning. Alt der skulle til var spørgmålet “Hvad vil du med dit fotografi?”. Da det gik op for mig, var jeg lige ved at sætte mig ned og tude. Folk der kender mig vil nok typisk beskrive mig som afmålt og svær at komme i kontakt med. Så at hun lige havde formået at give mig en følelsesmæssig mavepuster var rimeligt exceptionelt. Så da jeg kom hjem efter løbeturen, var jeg nød til at sætte mig ned og skrive et ordentligt svar til hende.

Det er for mig en af grundpillerne ved personligt fotografi, hvordan vi blander livet og fotografiet sammen.

Tidsrejsen tilbage til 2018

Faktisk kunne jeg slet ikke huske, at jeg havde lavet videoen. Det var en sådan pludselig video som der lige faldt mig ind. Efter lidt trawling på nettet fandt jeg frem til videoen igen. Jeg fandt original filerne og så fik den lidt nyt liv.

Over til dig

Har du tænkt over “Hvor er du på vej hen?” med dit fotografi.

Har du tænkt over, hvor du, som fotograf, er på vej hen?

(mere…)

2 kommentarer

  • Dejligt ærligt indlæg og jeg ønsker det går rigtigt godt.
    Jeg er jo en af dem der bare går i skoven, men jeg har det jo fuldstændig ligesom dig og har haft mine kriser. Jeg har det helt på samme måde med moderne udstyr, det er jo bare at trykke på en knap. For mig er det ikke helt nok, så jeg søger også og har åbnet mit eget lille galleri, blot for at prøve at komme videre. Jeg søger et andet udtryk, jeg søger nogle flere spørgsmål, som de moderne perfekte kameraer og linser har svært ved at give mig. Så jeg prøver ting af!

    • Hey Carsten

      Takker.

      Jojo, men jeg må indrømme, at det ikke lige var dig, jeg tænke på, da jeg sagde det, da du er et skridt videre 😉

      Der er ikke noget som søgen, og udforskning af verden, for ikke at glemme os selv, bare for at se hvad vi kan grave frem.

      God Jagt!