Vi lever i gyldne tider i øjeblikket, det har aldrig være nemmere at deltage i fotokurser. Det kan være alt fra 1:1-mentoring, små grupper til fjernundevisning og online videoer.

Jeg har efterhånden taget det her med fotografi “Seriøst” i lang tid. Jeg skriver seriøst i “” da det egentligt er en dum måde at formulere det på, men jeg mangler en bedre måde at skrive det på.

Humlen er at jeg konstant arbejder på at blive en bedre fotograf, hvad det end betyder. Det betyder også at jeg stiler efter at ramme to workshops eller seminare om året. 2020 + 2021 har derfor været en smule pressede for mig. Hvis jeg ikke selv bliver undervist går jeg i stå. Det er baggrunden for at jeg skriver dette indlæg.

Lige en sjov note jeg blev kontaktet af mine ene studio buddy Una i dag. Hun havde været ude og holde foredrag hos en fotoklub og ville lige høre om jeg kunne være interesseret i at holde et foredrag i den klub. Under hendes foredrag blev hun faktisk spurgt om hvad, hun syntes om workshops idag? Svaret kommer i konklusionen.

Kurser, Workshops, Mentorships vs online videoer

Nu skal jeg passe på hvad, jeg takker Covid-19 for, men en ting er der i den grad sket. Der er kommet fokus på fjernundervisning og det er af fotografer på alle niveauer, mange af dem er nogle af mine “fotografiske helte”. Derfor er der igennem 2020 kom der en helt ny dimension på online fotokurser.

Dog har der siden nullerne været en masse materiale tilgængeligt online fra fotografer som Joe Mcnally, Chase Jarvis, David Hobby aka. “the strobist” og ikke mindst Creativelive.com.

Enkelte af kamera producenterne som Nikon og Lastolite solgte undervisnings videoer til download. Går man helt “old school” havde en af mine helte Zack Arias hans “OneLight” dvd, der ja, lærte mig alt, jeg havde behov for at lære om lys den gang.

Derudover var og er der selvfølgelig stadig workshops/kurser, aftenskolen og ja, “rigtige” fuldtids uddannelser og fotoklubber, hvor du kunne lære om fotografi. Nå ja, ikke at forglemme den helt enkelte bog, dem der engang blev lavet for at dele viden med andre 🙂

Idag har vi stadig det meste, omend vi har meget, faktisk ufatteligt meget mere af det end for bare fem år siden.


Her kommer lige min standart disclamer.
Vi er alle vores egen og har vores holdninger, tanker, ønsker og behov. Det her er mine tanker og hvordan jeg ser værdierne i uddannelse.


En-vejs udannelse/læring

Bøger og videoer har den klare fordel at de kan indeholde meget og ofte gennemarbejdet viden om et emne. Derudover kan de kommer relativt let ud til folk i dag især her i 2022.

Bøger

Bøger er et rimeligt gennemprøvet koncepet og en bog om fotografi skrevet i 1960’erne, ja den holder formodentlig stadig idag.

Ulempen er at der faktisk ikke komme så mange nye og relevante bøger ud idag, som der gjorde for bare 10 år siden. Idag er det meste rykket over i videoer. Derudover kan oplagene bliver udsolgt og derved er det umuligt at få fat i bøgerne. Bare se på “Se her” af Rudi Hass der ikke har været til at få fat på i mange år. Dog er der langt om længe en e-bog udgave på vej.

Blogs

Ja, der er selvfølgelig også blogs, som den her du sidder og læser på nu. Her er fordelen at det er relativt nemt at nå ud til folk, med små korte og relevante (håber jeg da ;)) artikler.

Til foreskel fra bogen kan jeg gå ind og rette i tekster, på den måde er en artikel altid relevant og tidsvarende.

Før i tiden var blogs meget mere fællesskabs baserede og folk var gode til at skrive kommentere og det kunne vi få en dialog ud af. Det var virkeligt godt for sammenholdet og læringen. Men som spambotterne er taget til, har flere og flere små blogs desværre været nødsaget til at lukke for kommentere, da vi i den grad kan blive lagt ned af dem.

Videoer

Det er lidt det sammen med videoer, derudover kan en rigtig god video komme rundt i højrnerne på et enmne. Samt man kan se hvad personen der underviser rent faktisk snakker om.

Dog har den den klare ulempe at som vi få bedre og bedre særme med højere opløsninger, bliver de gamle videoer små. Tag f.eks. en video optaget før “HD” så har den en opløsning på ca 640×480 pixl, det ser sjældent godt ud på en 4k skærm.

Heldigvis er de fleste optaget efter at HD blev en realitet. Men jeg har personligt smidt en række videoer ud, fordi jeg næsten ikke kunne se hvad der skete på videoerne.

OneLight er Hands down den bedste undervisnings video jeg har set.

Betalings videoer vs. YouTube

Når det kommer til videoer i 2022 har vi to sådan rimeligt sidestillede konkurrenter. Den ene er YouTube og den anden er enten videoer du køber eller betalings streaming tjenester som Creativelive, Masterclass eller Udemy.

Langt hen af vejen er det ret lækkert og har man et abonnoment eller finder gode folk på Youtube, er der mange gode timers undervisning.

Men og der er et men, der er godt nok meget skidt derude. Jeg har selv en YouTube kanal og ved at der ligger meget arbejde i at lave en lille, relativ fornuftig video. Derudover sender Theis og jeg hver mandag kl 20:30 live , bare fordi vi kan og syntes det er hyggeligt 😉

Humlen ved YouTube er at det er gratis. Det betyder at for at folk kan tjene penge på YouTube skal de enten have en sponsor eller rigtig mange seer som de kan vise reklamer til og derved tjene penge.

Det betyder desværre nogle gange, at folk smider skidt ud med titler som “Masterclass…” eller “Den ultimative guide om…”, “Den ærlige sandhed om …..” eller åbentlyst kopierer andres videoer.

Jeg indrømmer blankt, at der ofte kører en video på min sekundære skærm og at det desværre er ret sjældent at det er super godt. Jeg tror, jeg kan nævne to-tre youtubere der nogle gange kommer med noget virkeligt godt.

“Fremmøde” fotokurser og lignende

Herunder er alt fra Workshops, kurser, masterclasses med videre. Jeg tænker her på den lidt mere “klassiske” model, med at mødes og lære noget sammen. Der er typisk en undeviser der styrer slaget gang og deltagerne der lytter, spørger og arbejder.

Et billede fra en workshop jeg selv deltog på på Santorini.

Ulempen ved denne type kurser er at du skal møde op et sted og modtage undervisning. Det gør det hele meget mere “besværligt” og ufleksibelt.

Når det så er sagt, opvejer fordelene helt klart ulemperne. Fordelen ved en fremmøde workshop er ubetinget at man har muligheden for at snakke med og stille spørgsmål direkte til underviseren. Selv om en workshop er timet og tilrettelagt ligesom en Egon Olsen plan, har underviseren næsten altid tid til at svare på spørgsmål og arbejde sig lidt ud af kurs. På den måde, kan du som deltager få et større udbytte og være med til at sætte fokus på de områder du ønsker hjælp til.

Som en bonus, tager du på en workshop x antal timer, ja nogle gange dage, ud af kalenderen, hvor du kan få lov til at nørde og snakke om fotografi uden forstyrrelser. Jeg tror aldrig, at jeg har oplever at det har været kedeligt at bruge hele dage i fotoets tegn. Første gang jeg for alvor oplevede var det på Casper Tybjergs P.L. workshop, hvor vi har væk en hel weekend.

I dag rejser jeg gerne ud i verden for at lære nyt og snakke med andre kursusdeltagere. Der er godt tændt op efter sådan en tur.

Pro tip, sæt telefonen på lydløs…

Men alt om alt er, hvis jeg vil have inspiration, er gået lidt i stå eller mangler jeg et spark bag i, finder jeg helt sikkert en workshop at deltage i.

Mentorships

Kan du finde en eller flere mentorer, kan du virkelig rykke dig. Her er der 100% fokus på det du vil og det du skal blive bedre til.

Jeg har været igennem nogle stykker, nogle har været mere professionelle og andre er endt i en blanding af venskab og mentorskab.

Men en ting er sikkert, vil jeg virkelig rykke mig, er det et mentor forhold der skal til. En god mentor er en der kan prikke til- og hjælpe dig imod målet.

Når det er sagt er kemi virkelig vigtigt, ellers spilder I bare hinandens tid.

Note: Det er altid vigtigt at du ved, hvor du vil hen og hvad du forventer af et kurser ol.. Men har du IKKE styr på hvad du vil have ud af et mentorskab, kan du lige så godt lade være, det er sjældent mentoren finder “noget” i dig, hvis du ikke selv ved lidt om det.

Husk at sætningen “Jeg vil tage bedre billeder” er ikke en sætning en mentor kan tage udgangspunkt i.

Fjernundervisning

Det nye sorte er fjernundervisning via Zoom, Teams, google meet eller alt muligt andet. Jeg var forbi et længere forløb med den amerikanske fotograf David Alan Harvey hvilket var rigtigt godt. Jo, jeg ville hellere have været ovre og besøge ham, men på den her måde fik jeg adgang til en super dygtig fotograf fra hjemmekontoret.

Et lille snapshot fra en gruppe session.

I dag er der flere af de store billedbureauet som Magnum, Noor og VII agency der er begyndt med fjernundervisning, seminarer, spørgetimer og lignende. Dog er de fleste meget envejs kommunikation, men man kan stille spørgsmål undervejs.

Jeg ved alt og kan ikke lære mere.

Ja, og fair nok vi to har vist ikke mere at snakke om.

Men hvis du vitterligt at har tømt YouTube og nettet for alt brugbart materiale, tænker jeg at det faktisk er på tide, at du kommer ud og snakker med nogle flere mennesker 😉

Konklusion

Jeg har brugt rigtig mange timer på videoer, også gode videoer, og deler i et væk med venner og bekendte. Og selv om at jeg til tider har mere end nok i mit eget selskab, må jeg konstatere at, jeg mangler noget “ping” til mit “pong”.

Det er kun noget jeg kan have med en underviser og medkursister. Bevares, jeg kan smide en kommentar til en YouTuber, der sidder på den anden side af et kamera det er bare ikke det samme.

Ja, jeg afholder også selv fotokurser og workshops men det ændre ikke ved at min foretrukne måde at lære nyt på er ved fremmøde undervisning. Det er for mig den perfekte blanding af en forhåbentlig god underviser samt samværet og diskussionerne om fotografiet, jeg kan have undervejs.

Med andre ord, “Ja” workshops er efter min mening stadig relevant med workshops i 2022.

Det var også Unas holdning og faktisk er årsagen den samme, nemlig “Ping pongen” mellem underviseren og deltagerne, samt tiden til at fordybe sig i fotografiet.