Da det er vejen til den perfekte eksponering går igennem de næste par indlæg, er vigtigt at du forstår dette. Derudover , samt de kommende tre indlæg om blænde, lukkertid og ISO til punkt og prikke. Hvis du ikke fanger, hvordan du bruger Blænde, lukkertid og ISO, vil jeg anbefale at du læser det igen og igen. Hvis du stadig ikke forstår det, så send mig en mail, for du skal forstå det 😉

Vejen til den perfekte eksponering

Den ”perfekte eksponering” laver du ved at foretage en lysmåling, sætte blænde, lukkertid og ISO’en så det passer med lysmålingen.

Det er ikke altid sådan at den indstillede eksponering giver det rigtige “billede” i form af dybde og bevægelse/eller mangel på samme. Er dette tilfældet skal du til at justere på kombination af blænde, lukkertid og ISO, på den måde få du den rigtige dybde og fryser billedet, med den korrekte mængde lys, som du ønsker det.

Når jeg optager et billede, er det altid med slutresultatet i tankerne.

Alle de eksempler her forudsætter at jeg har en lysmåling af arbejde ud efter

Et billede med kort dybde

Er det f.eks. et portræt jeg vil tage, er det blænden der har prioriteten. Her vil være i denne rækkefølge, jeg finder frem til den rigtige eksponering:

  1. Jeg sætter blænden, til f.eks. f./2,0, hvis jeg ønsker en lav dybde.
  2. Jeg sætter min lukkertid til min. 1/125 del sek.
  3. Derefter tager jeg en lysmåling, siger min lysmåler at:
    • Jeg er ved at overeksponere (billedet bliver for lyst), vælger jeg en lavere ISO for at fjerne lys.
    • Jeg ved at under eksponere (billedet bliver for mørkt), vælger jeg en højere ISO for at få mere lys.
  4. Kan jeg ikke få min ISO højt eller lavt nok til, at lysmåleren siger ”ok”, må jeg justere min blænde eller lukkertid. Der er andre muligheder (flash & filtre), men det kommer jeg til senere.
  5. Jeg tager billedet.

Frys eller slør billedet

Er det derimod et billede af sport, er det lukkertiden der har prioriteten. Det er den ofte da sport for det meste går hurtigt og skal fryses, og dette vil være min tilgang:

  1. Sætte min lukkertid til min. 1/500 sek., da jeg kan fryse motivet med en hurtig lukkertid.
  2. Sætte min blænde til omkring f./4.0, for at isolere motivet, samt få en del lys ind.
  3. Herefter vil jeg justere ISO’en, til jeg få lys nok ind til at bruge den ønskede lukkertid.
  4. Kan jeg ikke få nok lys ind på den højeste acceptable ISO, må jeg gå ned i f.eks. blænde f./2,8 eller længere ned.
  5. Når alt er fint tager jeg billeder.

Så enkelt er det egentligt at optage et korrekt eksponeret billede.

Tip: Vil du tage billedet endnu hurtigere, kan du bruge auto ISO. På den måde skal du kun skal tænke på blænde og lukkertid. Det er denne måde, som jeg tager største delen af mine billeder på. Hvis jeg altså ikke er i studio og bruger flash.

 

Eksponeringstrekanten

Ofte taler fotoentusiaster om eksponeringstrekanten. Eksponeringstrekanten repræsenterer blænde, lukkertid og ISO sat op i en, ja du gættede det, en trekant.

Formålet er enkelt. Når du har den eksponering der matcher lysmålingen og du ønsker at justere en af dine parameter, skal du bruge denne. Hvis du f.eks. vil justere blænden fra f/2.8 -> f/2.0, er du nødt til enten at gøre lukkertiden hurtigere eller skrue ISO’en ned. Da du med f/2.0 nu lukker dobbelt så meget lys ind end f/2.8 gjorde, skal du justere Lukkertid eller ISO’en.

Har du eksponeringstrekanten, er det nemt at se, hvordan du skal lave justeringen.

Har du lavet ovenstående justering af blænden, skal du vælge enten en hurtigere lukkertid eller en lavere ISO. På den måde har du stadig den den korrekte lysmåling.

Så et f-stop op eller ned på blænden, lukkertid eller ISO’en kræver en modsat justering af en af de andre parametre.

Jeg vil anbefale, at du printer eksponeringstrekanten og bruger den som et Cheat-Sheet. Arbejd ud fra enten blænden eller lukkertiden, og sæt derefter de to andre sider. Min anbefaling er, at du tager ISO til sidst, da gryn/støj i billederne sjældent er det ønskede resultat.

Næste gang vil jeg dykke ned i blænden, og hvordan den virker.

Det er nødvendigt, at du forstår fire indlæg, dette samt de kommende tre (blænde, lukkertid og ISO) til punkt og prikke. Når  jeg kom kl. 3 om natten og vækkede dig, skulle du kunne sige det i søvne.

Hvis du ikke forstår de tre værktøjer, der kan give den perfekte eksponering, efter du har læst indlæggene, så læs dem igen og igen. Hvis du stadig ikke forstår det, så send mig en mail, for du skal forstå det 😉 (mere…)

6 kommentarer

  • fin artikel, helt som jeg selv gør det på mine kurser 🙂
    Har du selv lavet eksponerings trekanten eller er det en man kan hente et sted ?

    mvh Keld

    • Hej Keld

      Takker 🙂

      Jeps, den har jeg selv lavet, undgår så vidt muligt, at bruge andres materiale, med mindre der er lavet så genialt, at jeg ikke kan hamle op med det;)

  • John Søndergaard

    Hej Jakob
    I teksten forklarer du tingene fint og enkelt, men når jeg ser på din eksponerings trekant, ser det for mig ud til at du har fået byttet lidt rundt på tingene. Ved lukketiden angiver du at en hurtig lukkertid giver et sløret billede, mens en langsom lukkertid giver et skarpt billede. Her må der være sket en forbytning af teksten. Et skarpt billede ved en lukkertid på 2 sekunder kræver brug af stativ og fotografering af ubevægelige motiver som f.eks stilleben, hvorimod en lukkertid på 1/4000 kan fastfryse de fleste motiver.

  • Spændende tilgang til eksponering

    Da jeg ofte har dejlige positive og rare, men dog kritiske kunder i nakken, sætter jeg min lid til de semiautomatiske programmer og bruger kun fuldt manuelle indstillinger i specielt vanskelige situationer, eller hvor hver eksponering skal være helt ens. Jeg har semiautomatiske programmer til at hjælpe mig med beslutningerne, og skifter kun program hvis jeg ikke får det ønskede look.

    Blændeprioriteret bruger jeg 75% af tiden når der skydes on-the-go. Her begrænser jeg dog ofte ISO, for at undgå gryn. Ellers bruger jeg eksponeringkompensationen til at finjusterer eksponeringen, hvis lyst eller mørkt snyder kameraet.

    Lukkerprioriteret bruger jeg 5% af tiden. Her er det hvis jeg ønsker bevægelsessløring, spindende propeller osv.

    Manuelt 20% af tiden. Specielt ved brug af studie, når lyset driller (teater, scene, UV-lys… den djævel). Oftest dog i studiesammenhæng eller når studielyset bruges på location. Varierer lyset meget, som det kan på eksempelvis en scene, skyder jeg som du ofte med forudbestemt blænde og lukkertid, og justerer så ind med ISO. Men det hører til sjældenhederne.

    Med andre ord, så er min tilgang til eksponeringsmetoden meget afhængig af motiv og situation. Tænk hvis motivet forsvandt imens man stod og fiflede med indstillingerne. Har man tiden til at være ekstra kreativ med indstillingerne er det selvfølgelig et plus.

    PS: superflot eksponeringstrekant 😉

    • Jeg kan afsløre at jeg også bruger blænde prioritet en gang imellem, primært på ferie, eller når jeg går baglæns ud af en kirke, med et brudepar lige foran mig, for der er mine fingere ikke hurtige nok 😉

      Men må indrømme at efter jeg for alvor gik igang med manuel mode, satte mig mere ind i lysmåling, har jeg ikke brugt de halv automatiske programmer længe. Det skete da jeg for alvor blev “brændt” af en blænde prioritet, bla. i kirker har jeg haft en del problemer, og med Manuel ved jeg hvad jeg få, da jeg styre det.

      Heldigvis er der jo intet rigtigt eller forkert, og der skal ikke være nogen tvivl om, at mit kamera ER hurtigere end mig, til at lave justeringerne, jeg er bare kontrol freak, og vil helst bestemme over kameraet. Nå ja, så har mit Hasselblad cw 503 hverken lysmåler eller semi automatiske programmer 🙂