Hvis jeg ikke er kreativ hver dag, bliver jeg hurtigt “træt” og kommer ud af momentet. Du kender det sikkert en ukreativ dag bliver til to, der bliver til ti og vupti så er det år gået.
Jeg har haft en tendens til at alt skulle være stort og tage tid. Det gør også at det kan være meget svært at være “rigtigt” kreativ hver dag. Simpelhen fordi jeg satte forhøje krav til kreativiteten eller rettere resultatet. Nogle gange var det nemmere bare at lade være. Og så kom den snigende “du har ikke tiden til det…”.
To forfattere ændrede det hele
Som Elisabeth Gilbert skriver i bogen “Big Magic – Creative Living Beyond Fear” : “Hav en affære”. Inden du hidser dig op og siger jeg opfordre til utroskab, er det kun en affære med kreativiteten.
Hun begrunder det således: “Folk der har en affære kan altid finde tid til at mødes, om det er 15 minutter på en bagtrappe eller bag en busk i naturen.”.
Eller Austin Kleon kommentar om at “Lav kunst hverdag, det behøver ikke være stort.” i “Steal like an artist”.
De to forfattere har uden tvivl påvirket mig mest. Og er med til at holde min kreativitet kørende, måske ikke hver dag men det er fanme tæt på. Jeg kommer mere ind på deres bøger en senere dato.
Fotografi eller skrift bare jeg er kreativ hver dag
Det betyder ikke det store for mig, om det er billeder jeg laver eller om jeg skriver om billleder eller kreativitet. Begge dele er ret vigtigt for mig. Det er også grunden til at jeg hiver tid ud hver dag til at skrive eller skyde.
Når jeg skyder, har jeg mere at skrive om og når jeg skriver bliver jeg motiveret til at skyde. Så det er lidt en win-win 😉
Mere vil have mere
Fordelen er også at når jeg først kommer igang, bobler tankerne op i hovedet på mig. Det gør det ret svært at stoppe.
En anden klar fordel er at jeg få tømt hovedet. Jeg har mange tanker om “Hvad kan jeg?”, “Burde jeg ikke?”, ved at snuppe lidt tid i kalenderen, få jeg tankerne ud af hovedet.
Find en ting du ved at du kan nå hver dag. Det kan f.eks. være at lave et opslag i Insta stories hver dag. Det er ufarlig og er væk efter 24 timer.
Det kan være at skrive en paragraf til et blogindlæg. Eller at gå i 10 min og skyde et billede med din mobil. Eller en ting jeg lærte hav et kamera med dig hele tiden!
Bare skab momentet og kom i gang.
Lav det du selv vile se, hvis andre lavede det
Austin Kleon skriver også “Write the book you wan’t to read”. Det er også et super fedt råd.
Alt jeg skriver og laver, det er til og for mig selv. Det er de ting jeg ville ønske at jeg vidste for 20-30 år siden, hvor jeg skulle tage nogle valg i livet og generelt bare vidste mindre om mig selv og livet.
Opsummering
Lad opvasken stå lidt, stå lidt tidlligere op, eller ja, bare skip et afsnit af din ynglings serie og være kreativ i stedet. Mange gange handler det om moment. Det er ligesom med løbeturen, de første 10 er tunge, men så sker der noget.
Er du kreativ hver dag, lige meget hvor småt det er bliver du bedre og pludselig har du produceret en hel masse. Før eller siden kommer der også noget virkeligt lækkert ud af det.
Over til dig
Er du kreativ hverdag?
Hvis ja, med hvad?