Jeg var så heldig at få et af de første Nikon Z fc’er ind af døren til små fire ugers test. Det betød at det var mit hoved kamera igennem hele min sommerferie. Det er jo aldrig en dårlig måde at bruge sin sommerferie på, altså at teste et nyt lille fikst kamera 🙂

Om Nikon Z fc

Nikon Z fc er Nikons andet take på et såkaldt retro kameraet. Det første var Nikon DF der blev lanceret tilbage i 2013. En sammenligning af de to kamera, det kommer jeg tilbage til.

Skulle du ikke at set mit første hånds indtryk af Nikon Z fc, kan du kigge her: Nikon Z fc – mit førstehåndsindtryk

Z fc’eren er baseret på Nikons populære FM2 der oprindeligt er lavet tilbage i 80’erne. På nær film fremtrækkere på FM2 og skærmen på bagsiden af z FC ligner de to huse da også hinanden ret godt.

Tager du og kigger på specs, bliver mange nok hurtigt “skuffet”. Forstået på den måde at Nikon Z fc ikke er “The latest and greatest”.

Hvad mener jeg så med det?

Jo, da Z fc blev lanceret, kom hele fotograf blogger samfundet ud og råbte “DET ER FOR LIDT! DET ER FOR DÅRLIGT” og sammenlignede med Sonys flagskib A9 II. Hvilket jeg ikke mener er helt fair og som Nikons pressemedarbejder udtalte “For den målgruppe vi går efter, har det ikke den store betydning”.

Det skal da heller ikke være en hemmelighed, at det ikke har Dual Expeed processore til at håndtere autofokus, ej heller lige så mange fokus punkter som Nikon Z7II.

Men når det er sagt mangler kameraet ikke noget, det er intuitivt, har en hurtigt Auto Fokus og levere gode billedefiler. Og ja, jeg få lyst til at tage billeder, når jeg har det i hånden, hvilket er min egentlige test.

Retro kamera

Retor kamera er nye kamerahuset der er baseret på designs tilbage fra 70’erne og 80’erne, uden at låse sig fast på en specifik årrække. Oprindeligt var det Olympus der sådan rigtigt startede retro bølgen tilbage i 2016, for de flyttede fokus fra store huse til mindre og lidt “lækre” design kamera.

Når det så er sagt har Leica M serien ikke har ændret sig det store siden 1959, hvor det første M hus kom ud, de rocker vel egentlig bare stadig stilen 😉

Det er vist ingen hemmelighed at de forskellige retro design er enormt populære i consumer og enthusiast miljøerne. Det er er tildels fordi at de er lidt mere “frække og sexede” i forhold til, en relativ stor og firkantet sort kasse, som vi ellers kender kamerahuse.

Den anden årsag er at mange modne fotografer, engang har haft f.eks. et FM2 og det var måske endda det første kamera de havde og derved en masse følelser bundet op på “Den gang”. Kommer der så nye modeller der ligner de oprindelige modeller, bliver man hurtigt fanget ind.

Der er helt sikkert et marked for retro kamerane, det har både Olympus og ikke mindst FUJIFILM’s X-serie bevist. Den sidst nævnte har mere eller mindre domineret marked de sidste mange år.

“V-logger kamera”

Nikon Z fc blev lanceret som et “V-logger kamera”, forstået på den måde, at det kan løse alle content creatores behov. Har du kitsættet med et 16-50 VR objektiv og Z fc V-logging Kittet, ja så har du også alt det du skal bruge til at lave indhold på farten.

Jeg har ikke prøvet v-logging kittet, men jeg fik da lavet en enkelt video med kameraet. Det var egentlig ikke planlagt men mit vlog kamera havde af en eller anden grund valgt ikke at lade da det sad i stik. Men så havde jeg jo heldigvis Z fc ved hånden 🙂

Den video kommer lige her og har som sådan ikke noget med resten af indholdet på siden her at gøre.

Helt personligt ville jeg gerne have, at flip skærmen lige kunne komme det sidste ud og var 100% parallelt mig.

Ellers virkede det helt fint og uden de store udfordringer. Jeg satte kameraet på en lille trefod, flippede skærmen ud og så klarede AF med fokus på øjene resten.

Nikon Z fc vs. Nikon DF

Jeg er blevet spurgt nogle gange, om hvilket et kamera et bedst Z fc eller DF? Det er ikke helt til at svare på, fordi det er to meget forskellige kamera, men med samme retro feel.

For at kunne svare på det kræver det også at du ved hvad Nikon Df er for en størrelse. Tilbage i 2013 da Nikon Df kom på marked, var det under sloganet “Pure photography”.

Nikon havde lavet den svinestreg med Df’eren at tage et D4, skrallede alt der ikke hed “Fotografi” væk, fjernede nogle fokus punkter og pakket det ind i et retrodesign. Faktisk gik rygerne på, at det ville blive spejlløst… Det betød at den ikke kunne lave video men kun fotografere. Det havde derfor Nikons flagskib sensor bygget i sig, og det var noget vi virkeligt godt kunne lide.

Når det er sagt delte Nikon Df i den grad vandene, enten var man for eller også så var man imod. Den moderende fotograf var efter Df’ern da den manglede alt muligt og umuligt. Dem der havde en forkærlighed for analog fotografi var efter det på grund af skærmen bag på kameraet (det skulle væk). Så var der os i midten, os der bare var vild med designet, det lette kamera og den store sensor.

Sidst men ikke mindst kunne man montere alle de gamle G-mount objektriver fra tilbage i tiden og bruge dem på Df’ern. Det er er lige her Z fc og Df skiller sig mest fra hinanden. På Z fc skal du bruge adapteren og så går designet lidt af fløjten.

Men hvilket et af de to er bedst?

Kort sagt syntes jeg det er svært at sammenligne de to kamerahuset. På papiret er Nikon Z fc vinderen, det har klart flere kvaliteter som:

  • Højre mpix
  • Video
  • Lyd
  • Flipskærm

Z fc : Det er et godt 9-10 år yngre kamera/sensor (tæller fra D4 release datoen) og der er sket meget på de knap 10 år. Selv om at det ikke er “the latest and greatest”, f.eks. et Z7II i forklædning, er det et kamera der levere super billede filer.

Df: Et aldrende kamera men med en super god FX sensor i sig. Derudover kan den tage alle de gamle G-mount objektiver.

Men, og der kommer et men 🙂 Nikon Df er bare et andet dyr. Det er et kamera der for alvor leger at det er et analog kamera og der kan “noget”, da det kan tage alle de gamle G-mount objektiver. Det er lidt som et have et Leica M og kunne bruge alle de gamle glas man finder det er bare lækkert.

Det vil sige, om du skal have det ene eller det andet, kommer lidt an på hvad du har stående i skabet derhjemme.

Jeg så gerne at Nikon lavede en ny udgave Df’ern, et der var Z7II tidsvarende men med G-mount. Men hvis jeg skal se sandheden i øjnene sker det nok ikke..

Test billeder

Smutter du forbi mit “Cold Hawaii” indlæg kan du se en lille serie skudt på Z fc og redigeret i Lightroom på en iPad Pro.

Inden du tænker “Shit han er deprimerende ham der”, så er jeg bare drevet af en nysgerrighed pt.. En nysgerrighed på personer og områder, og ja helst i sort og hvid 😉

Et møntvaskeri skal der til 😉

Nu har jeg jo noget med møntvaskerier, og da jeg har skudt et med mit Df der kan ses her : Princesse vask, var Theis så venlig at finde et til mig i silkeborg. Der sad en ældre herre der kom fra Herning, ham fik også jeg lov til at tage nogle billeder af.

Skulle du have misset det, er jeg fascineret af møntvaskerier. En ting er at man kan vaske sine sorte penge hvide derinde, men den største årsag er at de er en tidslomme. Man har en gang lavet et møntvaskeri og så har men ellers ikke gjort noget ved det siden.

Hvis jeg selv skulle købe det

Jeg har diskutere en del med mig selv, om det der Z fc ikke ville være godt at have i min taske?!

Helt reelt er svaret “Jo, det ville det helt sikket”. Men det skulle ikke være med 16-50 kit objektivet, nok nærmere 28mm f/2.8 SE der er lavet i retro design. Det 16-50 der var i kittet jeg fik var helt fint, dog vil jeg til hver en tid vælge noget mere lysstærkt til det jeg går og laver.

Konklusion

Summa summarum har jeg som sådan kun positive ting at sige om Z fc. Skal jeg pege på noget negativt ville jeg gerne have at det vejede lidt mere. De små 600 gram det vejer i alt føles som ingenting. Jeg er 100% for at udstyr skal være let, men jeg vil også godt mærke at, jeg har det i hånden.

Ja, ok der er faktisk en ting mere. Der er et ISO hjul på kameraet, der havde jeg gerne set en auto på. Jeg kunne styre alt andet ude på kameraet. Men ville jeg aktivere Auto ISO skulle, jeg ind og finde det i en menu, det var lidt hmmm.

Theis konstaterede også at jeg måtte flippe skærmen om, for at vise ham et billede. Det kom sig af at jeg for det meste behandlede det som et analogt kamera. Det vil sige at jeg skød uden at “chimpe” billeder.

Om det havner i min taske, det er jeg lidt i tvivl om. Det er et lækkert lille kamera, men jeg har ikke en tør plet der lige skriger “Nikon Z fc”. Dog blev jeg inspireret og har lånt et Nikon FM2 af Njalfoto, og det leger jeg med for tiden.

Ellers er Nikon Z fc et kamera der giver mig lyst til at skyde billeder. Det er let at have med sig over alt, hvilket er vigtigt. Derudover er det er god AF, samt ISO håndtering og billedefilerne er rigtig gode og med et godt dynamisk omfang.

Nikon Z fc er i mine øjne absolut en god legekammerat.