En af de ting de fleste af os nok har tættest på er familielivet. Det betyder også at jeg tager en del billeder af fruen, ungerne og alt omkring os.
Det er ikke unormalt at jeg kan tage billeder over flere år, for lige pludselig at finde nogle billeder der “hænger sammen”. Du ved de høre bare sammen på en eller anden måde.
Egentlig skulle jeg finde en serie til den nationale hos Selskabet for Dansk Fotograf (SDF). Imens jeg sad og kiggede efter billeder til kategorien “Serie, Print (SP)“, faldt jeg over de her billeder.
Dog måtte jeg kun sende fem billeder ind, og der er lidt flere herunder. Desværre blev min indsendelse ikke antaget, men det må jeg jo leve med.
Familielivet i glimt
Som husbond og far til tre er det nok ikke overraskende at jeg tager mange billeder af familien og hverdagen. Faktisk har jeg i 2020 til trods for nedlukning taget knap 2400 billeder i hverdagen. Med lidt hurtigt hovedregning er det godt seks billeder om dagen af mit familieliv.
Det bliver hurtigt en blanding af dokumentar- og personligtfotografi. Ikke mindst er det med til at jeg få en masse minder.










Når jeg selv sidder og kigger på billederne, repræsentere de faktisk ganske fint vores familieliv. Det afspejler hvordan jeg i glimt husker en travl og flygtig hverdag i vores familieliv.
Dit take på familien
Nok og mig og mine billeder. Har du noget i skufferne, på instagram, facebook eller ligende, hvor du fanger dit familieliv?
Så smid det gerne et link her nedenunder 🙂