Der er kun et dårligt billede og det er de billeder man går forbi og ikke tager. Mange er “fotografer” i bestemte tidsrum. Det kan f.eks. være at du kommer hjem fra skole eller arbejde, tager dit kamera og går ud igen. Det er der som sådan ikke noget galt med.

Det er bare ikke godt for mig. Grunden til det er, at jeg ret ofte er styret af impulser. Jeg kan godt være kreativ på bestemte tidspunkter, fordi at det har jeg “bestemt” at jeg skal. Men det er vigtigt at jeg kan være kreativ, når lysten melder sig. Det betyder at jeg altid skal have kameraet med. Det kan være både godt, men også lidt små dyrt..

Fra tiden før smartphonen

Det gik ret hurtigt op for mig, at jeg gik glip af rigtig mange billeder. Det var af den enkelte grund at jeg ikke havde et kamera med mig.

Det var dengang var det Sony K790 med et 3,5 mpix kamera var det hotteste. Med andre ord så er det ikke i nærheden af det vi har nu i dag.

Derfor var jeg ude og købe en taske, der kunne indeholde både min computer og mit kamera. Oprindeligt startede jeg med en NG rygsæk, derefter morfede jeg over i en Crumpler messenger bag ting.

Ulempen var, at der kunne være rigtigt meget i tasken. Inden jeg så mig om, havde jeg alt med mig. Til sidst endte jeg med en Retrospective™ 30 (lækker taske, bruger den stadig!), da den fyldte mindre. I den lå alt fra 14-24, 24-70, 70-200, 85+50+ 50 mm., og en flash.

Du kan også have for meget med dig

Det var helt sikkert, det var superfedt at have alt mit lækre og elskede grej med mig. Men det var tungt og når jeg besøgte nye kunder, var at svært at stille tasken og rende rundt i biksen. Bilen havde jeg heller ikke rigtigt lyst til at have den stående i. Det var alligevel en månedsløn eller to, der lå i tasken.

Efter nogen tid faldt jeg over nogle Ona tasker. Eller rettere jeg havde en ven (du ved, hvem du er!!) der altid ævlede om de nye Ona-tasker var så lækre! Efter at have set dem stod det klart, sådan en måtte jeg bare have..

Det endte med en ONA “The Brixton“, det er den du ser på billedet.

Den kunne nemlig indeholde alt det jeg skulle have i den:

  • Et kamerahus
  • To primes – 50 mm + 85 mm glas
  • En bærbar – ONA skriver en 13″ bærbar, men den kan godt klare en MacBook Pro 15″ Retina.

Til at starte med havde jeg en Fuji 100x i tasken. Jeg ved ikke hvorfor, men den elektroniske søger er bare ikke mig. At jeg derudover var låst på 35 ish mm., var ikke noget jeg havde det godt med.

D jeg en dag fik et godt tilbud på et Nikon DF (jeg elsker bare det kamera), valgte jeg at slå til.

Jeg har næsten altid mit Nikon DF, en 35 mm f2.0 + en 50 mm f/1.8 med mig. 50 mm’eren skal dog gerne skiftes ud med et 50 mm f./1.2, når jeg har “tid” 😉

Jaja, jeg ved godt, man har jo sin mobil med sig, der kan man altid lige snuppe et billede. Men det er for mig bare ikke det samme, da jeg elsker at se verden igennem en søger.

Ordet er dit!

Hvad med dig, har du altid dit kamera med dig?

Hvis ja, hvad render du rundt med?