Jeg havde lige set en video med John Keatley, og det skulle der leges lidt med i mit hjemme studio 🙂

SPIL FOR GALLERIET

Det er rigtigt nemt, at få fat i modeller ude på nettet, og mange vil nok forfalde til det, når der skal skydes billeder for sjovt. Men jeg kan godt lide skuespillere, de er meget sjovere, og billederne rammer en lidt anden genre 🙂

Jeg er lidt vild med John Keatleys billeder, de er på en gang utrolig detaljerede (indholdsmæssigt, ikke bare skarpe), skæve, surrealistiske og interessante at se på.. Lyset på dem begge er ret enkelt. En beauty dish og to speedlights som svag kantlys – det ene er skudt på hvid baggrund, og det andet er skudt på sort..

Christian Vincent her, han havde sin “sømandshue” på, så jeg blev ret hurtigt hevet i Skipper Skræk-tankerne.

Efter vi var færdige med at lege med Skipper Skræk, rullede vi lidt over i en “selvglad rolle”, hvor han stod og “fleksede”, alt imens han peger på sin biceps med en tatovering, hvor der står noget a la “fyldt med luft” (se skyerne), og bygger man det oven på hans t-shirt, hvor der står “Looser” (ikke taber, men let, luftig), grinede vi lidt af det.

Med Jannik Jensen her, gik jeg lidt i en anden retning lidt mørkere. Egentlig havde jeg lidt dunklere billeder i tankerne, men da han fortalte, at han havde været med i en Noir teaterforestilling, arbejdede jeg mig hen imod den stil.Jannik er nu egentlig en ret flink fyr, selv om han godt måtte se lidt hård ud 😉

Christians billeder blev egentlig som jeg havde forestillet mig og arbejdet efter. Janniks der havde jeg en idé, men den morphede lidt ud i noget andet, da jeg aldrig bliver helt gode venner med de billeder, hvor man kun ser snerten af et ansigt.

Lyset er holdt meget enkelt, og den eneste foreskel på setuppet, på Christians og Janniks billeder:

  • Jannik er skudt på sort baggrund og og med en blænde f/7.1, for at lukke lyset ude.
  • Christian er skudt på hvid baggrund, med en blænde f/4.0, for at lukke mere lys ind.
 Det tætteste jeg kommer på et BTS billede, fra mit hjemme studio.

Det tætteste jeg kommer på et BTS billede, fra mit hjemme studio.

Hvordan med dig, har du lavet noget bare for sjov for nylig?

Tags: , , ,

Categorised in:

This post was written by jakob