Jeg bliver tit spurgt om, hvordan jeg egentlig håndter arkivering af mine filer. Det virker lidt som om at alle har en idé, om hvordan filerne skal håndteres, men måske ikke helt har tillid til om det er godt nok.

Arkivering af filer

Det her indlæg er min måde at gøre det på, den er hverken rigtig eller forkert for dig, men for mig der virker den og måske skal du tage noget med dig, som du kan bruge, måske kan du ikke.

Sekundært ændre min methode sig hele tiden lidt. Det kan være fordi at jeg pludselig runder det tredie årti og derfor bliver min filstryktur for tung at arbejde med.

I bund og grund er det ikke super komplekst og det er 100% tilpasset mit hoved og min måde at tænke/arbejde på.

Arkiver

Det helt grundlæggende er folder strukturen og filnavne.

Jeg har to billedarkiver:

  • Arbejdes arkivet – Det er her mine filer der ikke er bearbejdet (sorteret/redigeret) og leveret bor. Jeg har altid det her arkiv med mig. Det gør at jeg kan kan arbejde på billederne, når det passer mig.
  • Arkiv” arkivet – Når jeg har leveret filerne, gemt til portfolio, mm., flytter jeg filerne herover.

Foldernavne

Folderne i begge arkiver hedder næsten det samme, der er kun en lille foreskel.

Arbejdes arkivet

År/Måned/Dag-”Projektnavn” – ”YYYY/MM/DD-projektnavn”

Arkivet

“Arkiv” arkivet har også årti med. Det har jeg tilføjet for at holde det hele lidt mere overskueligt i folderoversigten. Det var egentligt ikke et problem før jeg ramte 2020, der blev det hele lidt tungt at gå igennem da listerne blev for lange.

Årti/År/Måned/Dag-”Projektnavn” – ”YY0X/YYYY/MM/DD-projektnavn”.

Filernes navn

Filerne skifter navn løbende, dog holder de overordnet et format. Hvis du tager en ting med dig fra det her indlæg om arkivering så lad det være filnavngivningen.

Ved import

Lige meget hvilket program jeg bruger til import af billeder (Photo Mechanic, Lightroom Classic eller Capture One) hedder filerne, lige efter import, altid det samme. Når jeg har importeret filerne hedder de : “YYYYMMDD-HH-mm-ss.xxx”.

Jeg ved godt at der er folk der mener at det her blasfami og man ikke skal røre orginal filerne. Det her er min methode og den fungere for mig. For mig er det vigtigste at gøre et objekt unikt og derved søgbart i det digitale arkiv.

Derudover lever jeg aldrig nogle billeder ud af huset, inden de er navngivet. Dette handler igen om søgbarhed. Kommer de tilbage om fire år kan jeg stadig finde billederne, da navnet er unikt.

Lever du til aviser og andet ligende, bør du forhøre dig med dem. Dog skriver Søren Pagter noget ligende på side 157 i “Det nødvendige fotografi” (Et must read).

Forhindre dubletter i filnavne

Hvis der er skudt med mere end et kamera (f.eks. ved et bryllup), omdøber den filen til dato+tid og der vil ikke være to filer der hedder f.eks. _DCS_1111.nef. Jo det sker oftere end man vil tro. Men de to filer vil nu have forskellige filnavne, da de er baseret på klokkeslettet de er taget.

Skulle du have taget taget et billede det samme sekund i burst mode, vil de forskellige programmer tilføje enten “(1),(1),(2),(x)” eller “A,B,xxx” til filnavnet.

På sigt har denne navngivning en ret god værdi. Jeg har igennem tiden vedligeholde andre fotografers arkiver, da de selv har mistet overblikket. Havde de valgt denne måde at navngive billeder på, havde de meget nemmere kunne finde billeder på baggrund af filnavne. Idag har de 10 + versioner af det samme filnavn og det gør at søgninger bliver svære at få et resultat ud af.

Timelinen

Har du skudt med to kamerahuse, er dette også super praktisk, til hurtigt at vertificere om optagelsestidspunktet i filen er korrekt. Selv har jeg mere end en gang glemt at synkronisere mine kamerahuse og måtte justere tidspunktet for optagelsen.


Vil du lære mere?

Kan du jo tage et kig på mine workshops her


Efter redigering/sortering

Når jeg har været igennem redigeringen(sortering) af billederne og har fået slettet de værste billeder, bliver de resterende ofte omdøbt igen.

Det jeg gør er at smide et “Projektnavn” ind i filnavnet, samt jeg er begyndt at smide en tæller på istedet for klokkeslettet på de billeder jeg levere ud. Det sidste er mere en estetisk ting, da folk bedre kan overskue “00025” istedet for “13-25-43”

Projektnavnet er vigtigt, da jeg igen kan bruge det til at fremsøge filer i “Finder” eller “Stifinder”. Jeg har naturligvis husket at bruge keywords, men hvis nu mit katalog med keywords går i stykker (det sker), kan jeg altid bruge en fil explore til at finde dem igen.

Det har to formål men slut resultatet er det vigtigste: ”YYYYMMDD-Projektnavn-xxxxx”, xxxxx er et 5 cifret løbenummer, der starter på 00001 og ja, så kan du regne dig til resten 🙂

Eksempel

Så f.eks. da Henrik Wessmann og jeg ude og skyde Ali og Oliver, de er to seriøst fede dansere!! Da det var den 2017-10-24 bliver filnavnet til billede nr. 12 : ”20171024-Ali og Oliver – Danser – 0012.nef”.

Ali og Oliver i hopla

Type/status foldere

Den kvikke elev har nok opdaget, at der er en “type” flettet ind i stien. Type er filens type/status om man vil:

  • Capture – De ikke sorterede filer lige importeret fra kameraet.
  • Selectes – Efter jeg har sorteret og valgt billederne ud, flytter jeg de udvalgte ind i denne mappe.
  • Output – De færdige billeder som kunden får. Her er typisk to undermapper:
    • Full Size – Billederne i fuld størrelse
    • Web – Med en jpg fil med max 2048 på længste led.

Diske

Til min arkivering har jeg to (faktisk tre) forskellige diske, der begge er overvåget af mit backup system.

  • Disk 1 – Den interne disk i min bærbar, det er den der indeholder mit Working archive. Denne disk bliver både taget backup op i skyen på, samt til min netværks disk (NAS). Min NAS bliver opdateret, når min maskine er på samme netværk.
  • Disk 2 – Mit eksterne raid, der indeholder mit Arkiv. Denne disk bliver synkroniseret over til mit NAS, samt op i skyen.
  • Disk 3 – Kirkegården den er uden for backup.

Kunder vs. private billeder

Før i tiden havde jeg alle billeder i en folder. Men igen af lavpratkiske årsager er de idag splittet ud i “Akriv” og “Client work”. Det er simpelthen af den årsag, skulle jeg blive kørt over i morgen, skal familien ikke sidde og kigge alle mine kundebilleder igennem for at finde familie billederne.

Sekundært har det i GDPR sammenhæng også den fordel, at det er nemt at slette en folder, hvis jeg f.eks. ikke vil gemme billeder der er mere end fem år gamle. Det sidst nævnte ved jeg der er mange holdninger om. Men når jeg runder et årsskifte går jeg altid igennem mit arkiv og slette kunde billeder, jeg ikke mener er i min interesse at beholde.

Bevares jeg har en “Kirkegårds disk”, men den kommer jeg tilbage til en anden dag 😉