Der har været lidt stille her efter ferien, det er der en rigtig god grund til.
4 ugers ferie, kan få selv en hurtigløber til at sætte farten ned. Derefter kan det være svært at komme igang igen. Men alt om alt, vi havde en vanvittig god ferie, med en hel masse oplevelser og billeder selvfølgelig 😉
Ud over det, fik jeg også en masse tid til at tænke mig om. Det har resulteret i mange store og små ændringer i mit liv.
Den største er nok at jeg er fast besluttet på, at mine ekstra kilos dage er talte. Så for ca. 14 dage siden hoppede jeg på paleo vognen/bulletproof (en afart af paleo udviklet sideløbende). Det er sådan set startet godt, er et par kilo lettere allerede, men der kommer nok nogle tilretninger undervejs. Det var en hård start, for alt jeg normalt spiser, er piv forkert. Nu er jeg dog begyndt at se lyset, og det hele giver mere og mere menig 🙂
Men nok om det, de små ændringer arbejder jeg på, og jojo, de er foto relateret, så de kommer en dag ved lejlighed 😉
Fyrværkeri
Men ellers skal det i dag handle om Fyrværkeri. Ja jeg ved godt at det er længe til nytårs aften, men dagene går hurtigt, så lad os starte nu.
Jeg elsker at se fyrværkeri, det er ofte stort og flot nytårs aften. Men hiver man lige et kamera frem, og snupper et billede, ser det ofte sådan her ud.

Eller som

Det er ikke særligt interessant vel ?!
Det er dog ret let, at få det til at se rigtigt godt ud. Det eneste du skal bruge er en trefod, et kamera hvor du selv kan styre lukkertiden.
Bruger du en lang lukkertid, så kommer det let til at se sådan her ud, hvor der er flere skud oven i hinanden.

Hvor lang en lukkertid du skal bruge, det er lidt på til det “show” der køre. Min anbefaling er ca 5 sek., eller bruge kameraet med Bulk, så du selv bestemmer hvornår kameraet skal stoppe igen. Har du mirror lockup, kan det være en fordel at bruge det.
Normalt ved langtids eksponeringer, skal man passe på ikke at ryste kameraet. Det skal du også her, men skulle det ske, så er skaden ikke altid så stor, da billedet jo primært er sort.
Måden du finder en god eksponering på, er at du sætter kameraet på trefoden, og skruer ned for ISO og sætter blænden på ca. f/16. Derefter laver du en eksponering på 10-15 sek, og er billedet stadig helt sort, har du en god eksponering. Lyset fra fyrværkeriet klare resten!
Fokusen skal sættes manuelt, det kan være tricky, men ofte kommer fyrværkeriet det samme sted (hvis det er et show). Du behøver ikke være 100% korrekt, det store blændetal, og den formodet lange afstand, gør at du få en stor dybde skarphed, og den sørger for at billedet bliver skarpt.
Derfor er min anbefaling, at du bruger bulk (gerne med en fjernbetjening), for så kan du lukke igen, nå du mener at der er nok på billedet.
Nå du ikke selv står for selve showet, er det selvfølgeligt svært at bestemme samt vide hvor eksplosionerne kommer. Ligeledes er det næsten umuligt at forudse hvad man få ud af billeder. Derfor er det om at lave en god vurdering, af “nok er nok”, og slippe knappen.

Det gode ved denne type skydning, er at man kan stå og nyde showet, og bare holde fingeren på knappen. Der er alligevel ikke noget at se i søgeren 😉
2 kommentarer
-
Kan godt gå og glæde sig lidt til Nytår nu… Ser flot ud og gode billeder af fyrværkeri som du har fanget… let me guess… 4th july fireworks?!
-
Jeps. det var den 4 Juli 😉