Igår var jeg sammen med ca. 50 andre fotografer inde og se Michael Grecco hos Goecker.

For dem der ikke var med, så kommer der alle de videoer han viste undervejs, i noglelunde  kronologisk rækkefølge 🙂

Michael Grecc er tideliger repotage fotograf, der nu lever af at tage billeder, af kendisser og som han selv siger det “Michael Greccos collection of freaks and wirdos”. Det vil sige at han laver en del projekter, om hvordan samfundet former mennesker, i andre retninger end “normalen”.

Han forklarede at nå han går i gang med en opgave, så bunder hans tilgang i fotojournalistiske grundpiller: “The Five Ws”

  • Who? Who was involved?
  • What? What happened (what’s the story)?
  • Where? Where did it take place?
  • When? When did it take place?
  • Why? Why did it happen?

Det er et af de virkemidler han bruger for at skabe det “gode billede”. Det han selv ser som hans kendetegn, er dramatisk lyssætning. En anden af hans filosofier er at komme så tæt på slut resultat i kameraet som muligt. Dog understregede han om man nåede målet i kameraet eller i Photoshop, så var det stadig billede det drejede sig om, ikke om midlerne er rigtige eller forkerte.

Hans baggrund er fotojournalisme, men under en freds demonstration imod KKK, hvor freds aktivisterne bankede et KKK medlem, så gik det op for ham, at hans fremtid ikke lå i den branche. Derefter gik han i gang med at skyde kendisser billeder, med historie fortællende billeder.

Nu fortalte han en masse gode historier og jeg kan ikke lige genfortælle den alle sammen, men en der bed fast var den om Terri Hatcher.

Kort efter hun havde lavet superman serien, så skulle hun på det store lærred. Oprindeligt så var det var det meningen at hun skulle stå bundet (med tøj) og der skulle så over til venstre stå noget ala “Help me Superman”. Men Terris kommentar var at hun var så træt af supermand og af en masse personlige årsager så ønskede hun ikke at superman skulle indgå i billedet. Så hendes kommentar var “F… Superman, you can take my clothes of and tie me up” og det gjorde han så 🙂

Titlen var noget ala. “Climbing the ropes to the big screen”

Et andet billede han brugte meget tid på, var et han havde taget af Steve Martin. Historien i dette billede var at han var ved at skrive sine erindringer og da det er hele hans liv han skriver om, så tager det lang tid, derfor så vokser rankerne rundt ham.

Oprindeligt så ville Michael ha haft ham siddende i møbler i børnestørrelse og så skulle han ha været vokset op, sammen med historien. Men det var Steve ikke helt med på 🙂

Lev i nuet, et af de andre billeder han viste, var et der skulle vise lidt om at “Leve i nuet”.

Så var der lidt om en portræt session med Will Ferral:

Dette var en session fra en serie med Penélope og Cruz Pedro Almodovar, billederne skulle bruges til at vise tætheden i deres venskab. Da han formår at få Penélope til at arbejde på en helt speciel måde.

En sjov del af historien her, var at der var to andre kendisser der havde et eller andet arrangement på det hotel. Derfor mente personalet ikke at de kunne tage sofaen fra hallen, hvor til Michael havde svare “But i need it” og til trods for deres gentagende argumenter, så tog han sofaen 🙂

Og så et skud med Martin Scorsese, på en tagtop.

 Et af de emner han brugte meget tid på var hans Naked Ambition projekt. Det er en “Coffe table book”, jeg ved ikke hvad det hedder på dansk, det omhandler pornostjerner. Her er det igen hans tilgang til “skæve” eksistenser der dragede ham.

Han fortalte at billederne var taget over to gange, det første år havde de skudt 50 modeller om dagen på 3 dage mener jeg, men året efter der havde de kun skudt 5 om dagen, da de ville fokusere mere på historien i billedet. Det gjorde også at nå man så på de billeder, han havde lavet året efter, så var der så mange flere detaljer. Detaljerne var med til at fortælle historien om at de var porno modeller.

Og så lige en Hasselblad video tilsidst, han er jo Hasselblad Master 🙂 (Jeg har lige opdaget at man ikke indlejre denne video)

Det var alt i alt et rigtigt godt og inspirerende foredrag og jeg var lidt ærgerlig, over at jeg blev nød til at køre for at hente ungerne i pausen.

En ting jeg kunne tage med mig, var den besked om historien i billedet, det er en tanke jeg har arbejdet efter. Men nu har jeg fået “The Five Ws” med som værktøjer.

Lidt til baghovedet, en klassikker nå man giver/få kritik på forummer mm. er “der går en horisont igennem hans hovede” eller “Det der tag skære hendes hovede midt over”. Men det er der vist nogle der har glemt at fortælle Michael Grecco, der var flere af hans billeder der havde den “fejl”. Eller er det bare os derude der har det med at flue kn…e alle billeder sønder og sammen, nå billederne virkeligeheden er gode, selv om der er en uhensigtsmæssighed her og der?!

Han har skrevet bogen Lighting and the dramatic portrait the art of celebrity editorial photography som jeg har købt tideligere på året.

5 kommentarer

  • Lyder som en god dag, Jakob. Jeg havde ikke meldt mig, da jeg vidste at jeg ville stå i samme børnehentnings situation 🙂

  • Hey Jesper
    Jeps, det var en ret god eftermiddag, heldigvis gik jeg kun glip af de sidste ca. 30 min. 🙂

    Ja, ungerne er det evige problem omkring gå hjem møder :s

  • Super indlæg om en god dag hvor i fik meget i kan arbejde vidre med fremover.

  • Fedt indlæg – det foredrag ville jeg gerne have oplevet. Jeg er SÅ enig i sidste afsnit: “Eller er det bare os derude der har det med at flue kn…e alle billeder sønder og sammen” 🙂

    • Det var også super inspirerende.
      Jeg kan godt lide hans “Fuck alle andre, jeg laver det jeg har lys til” attityde, der mangler seriøst nogle fotografer af den støbning 🙂