Det skulle jo ske før eller siden, at min ældste dreng skulle tabe sin første tand. Han har i lidt over 10 dage gået og rokket frem og tilbage i den, imens han ventede spændt. Også idag midt i en karamel hos faster, så faldt den ud.

Der er nu vidunderligt, at børn kan være så stolte af for at miste noget, normalt plejer det at resultere i en slåskamp 🙂

Men kameraet var på pletten, da han kom hjem og viste mig det.

Alle billederne er taget med lyset fra de lamper der hang hen over vores spisebord.



Jeg syntes at det blev en sød lille historie som er værd at dele med andre . Og endnu en gang så minder den mig om at der er altid et godt motiv der hvor du er, så det gælder bare om at være opmærksom på det.