Jeg har igennem den seneste uges tid, været meget for mig selv. Det vil sige, at min bedre halvdel og vores to små, har været en tur i sommerhuset, imens jeg blev hjemme for at arbejde. Der har selvfølgelig været to store teenagere(nå jo den ene er i tyverne nu) hjemme, men de fik den hårde besked; “I må klare jer selv!”.
Lige som så mange andre, har jeg også nogle gange, bare brug for at være mig selv. Så kan jeg tænke lidt over tingenen, samtidig med at jeg få noget fra hånden. Det har resulteret i en afslappet, men produktiv uge.

I weekenden afholdte jeg min første Lightroom workshop, og det lyder på de deltagere jeg har hørt fra, som at det var en success. Jeg har lige lidt post workshop arbejde, der skal fikses, og så kommer der et par datoer for nye workshop.

Jeg har fået lavet lidt private projekter færdige, udover det fik jeg samlet 11 billeder, og sendt dem til fire forskellige lokale steder, hvor de udstiller kunst. Til min store overrakselse sagde 3/4 “Ja tak”. I dag var jeg inde og snakke med det første sted, det er et lokalt bibliotek. Nu har jeg for mange år siden, været i praktik på et bibliotek. Men da jeg kom derind idag, gik det op for mig, hvor meget der egentlig er sket siden jeg gik i 7’ende klasse. Bibliotikaren var yderst hjælpsom, og kom med et par foreslag til hvordan jeg kunne gribe udstilligen an. Samtidigt kunne hun også komme med et par andre steder, hvor jeg muligvis kunne være interesseret i at få billederne udstillet.

Oven i det, har jeg fået skrevet til rundt til en række mennesker, som jeg gerne vil arbejde sammen med. Det har både været folk, jeg gerne ville lære noget af, eller folk jeg gerne ville skyde. Overraskende nok, har det ord jeg primært har hørt været “Ja”. Nogle enkelte har jeg ikke hørt fra, men ingen har direkte sagt “Nej”.

De næste par dage, de kommer til at få med familie tam tam. Drengene og jeg, skal en tur til Als hvor vi skal være sammen med en stor del af min familie, som jeg normalt ikke ser.

Lige nu, sidder jeg med min iPad og drikker en kop kaffe på café 8-tallet, nyder udsigten og fundere lidt over ugen der gik, alt imens jeg skriver dette indlæg.

Ugens lærdom, må være at man skal tage ja hatten på, og komme ud og spørge folk, eller prøve ting af….. Det kunne jo være de sagde “Ja tak”, eller det lykkedes 😉

1 kommentar