I was surprised.

Det var den besked jeg vågnede op til morges og ja, det var ikke fra en hr. hvem som helst, det var nemlig David Alan Harvey.

Du kan læse mere om David og hvem han er i forhold til mig i indlægget “Det er godt at blive rusket lidt i“, men jeg var med i et mentor forløb i 8-9 måneder tilbage i 2018.

Men hvad var det for en assignment?

Jo, jeg følger David på hans Patreon profil, hvor han er begyndt at stille opgaver og denne gang var det noget så simpelt som et selvportræt der skulle laves hen over pinsen.

Men pinsen blev stik imod al forventning brugt på ryggen i en seng, eller siddende ude på terrassen med en kop kaffe og en bog om feedback.

Jeg kunne simpelthen ikke mere, arbejdspresset og de sidste måneder med og uden daginstitution, var gået nogenlunde fint.

Lige indtil til at jeg lavede en bestilling på Just-Eat der gik i vasken og det skubbede mig lige ud over kanten.

Så jeg tog ungerne i sommerhuset og afleverede dem til mine forældre, jeg gad simpelthen ikke mere..

Jeg tog også ud for at skyde til opgaven, men alt jeg kom med, skød jeg selv til jorden, allerede inden jeg havde overvejet at bruge det.

Men men men…

Det viser sig jo, at der faktisk var et selvportræt eller to i mellem billederne på mit SD-kort..

Jeg har været så hængt op i at “lave et godt billede”, at jeg glemte at lave det rigtige billede og derfor sendte jeg ikke noget ind.

Det gør det bare endnu værre, at jeg så brugte mange ord på at “undskylde” mig over for David, nu han jo faktisk havde opdaget at jeg ikke havde sendt noget ind..

Men som jeg sluttede af med:

“So it’s all excuses for not doing something I love doing….

Next time, you sell see something from me.”

Konklusion

Lad være med at overtænkte ting, lad være med at hænge dig i bagateller, lad være med at …..

Bare kom ud og skyd, se hvad der kommer i kassen og afsted med det.

Forandringer i hverdagen gør at små børn ikke sover som de plejer..

Categorised in:

This post was written by jakob