For nogle dage siden, tog vi som planlagt den, i amerikanske forehold, lille tur til Troy Mo hvor min kusine bor. Det er en køre tur, på små 9 timer. Som vi snakkede om flere gange, så kan vi ikke køre 9 timer i Danmark, uden at ende langt ude i vandet 😉
Ruten gik op over bjergene, hvor vi kom igennem North Cascades National Park. Vi blev desværre nød til at droppe Okanogan National Forest, da vi ville ankomme til vores hotel alt for sent, og det harmonerede ikke lige med ungernes “Er vi der snart?”.
Nå man kommer fra flade Danmark, så er det her et helt vidunderligt landskab, bjergene er meget fascineret og jeg kunne blive der i timevis (det var vi også ;)).
Vi startede med et lille vandfald, der lå nær North Cascades National Park. Det var lige ved siden af en vandkræftværk.
Der blev selvfølgelig leget lidt med lang lukkertid, dog desværre uden stativ. Normal ville jeg skulle op på ca. 4 sek., men der var så meget knald på, at jeg kunne klare det på 1 sek.
Samme vandfald lidt længere oppe af vandfaldet.
Der var en sti rundt i et gammelt have miljø, som dem der grundlagde vandværket byggede. Dog var der ikke så meget tilbage, af den oprindelige have, men turen rundt var meget hyggelig.
Christian var meget fascineret over mønterne i “Ønske brønden”, “Bliver de bare liggende der far?”.
Langs turen var der flere dæmninger, her er en af dem.
Ja, den generelle udsigt kan vi ikke klage over 🙂
Kig ikke ned 😉
Og så liiiige et vandfald mere.
Og lidt flere bjerge 😉
Vi er på vejen igen 🙂 Det var lidt trippet, da vi var oppe i bjergene var der dejligt køligt. Men da vi kom ned i dalen og kom ud af bilen var, der små 30 – 35 grader varmt.
Et lille ufrivilligt stop, med en køre syg dreng.
Powerlines må siges at være en del af USA.
Vi overnattede i Spokane, WA. og dagen efter tog vi de sidste 2,5 times kørsel. Igennem Idaho og ind i Montana, den var dog ikke så super interssant. Men endelig kom vi hen til min kusine, men det er en helt anden historie 😉
