Kevin Carter, Greg Marinovich, Ken Oosterbroek og João Silva er alle krigs fotografer, og det er dem man følger i “The BangBang Club”.
The Bang Bang Club foregår tilbage i Apartheid tiden, nærmere omkring 90-94 i den periode, og i filmen følger vi de fire fotografer og deres hverdag.
Filmen er baseret på virkelige hændelser, og da jeg havde set den, så sad jeg tilbage med en klump i halsen.
Den starter med at vi ser et overfald/mord, hvorefter Greg går direkte ind i en gettoen for Zuluer. Det er i bund og grund mere held end forstand at han overlever under flugten ud fra gettoen, løber han direkte ind i dem der leder zuluerne, hvor han få overbevist dem om, at han vil fortælle deres historie, ikke andet.
Jeg kunne ikke lade være med, at forestille mig, at det var mig der drønede rundt med kuglerne flyvende om ørene. Nu ved jeg godt, at det var en film, og at det ikke var en korrekt dokumentar, men jeg kan ikke forestille mig, at man kan være helt normal hvis man er krigsfotograf, og som Greg siger til Joao i filmen “Du kan da i det mindste lade som om, at du er bange”.
De viser hvordan de fire fotografer, nærmest kaster sig ud mellem kuglerne, for at få billedet. Det billede der vil give dem rigdom og berømmelse, og så alligevel ikke. Jeg vil tro at det er en livsstil for dem. Ingen tvivl om at de gerne vil vinde priserne, tjene pengene, mm.. Men jeg tror at de ville blive ved og ved, selv om der ikke var penge i det, det må være en livsstil, ellers kan jeg ikke forestill mig, at man ville løbe ud foran kuglerne uden et våben.
Filmen er på en gang, modbydelig og stærkt motiverende, især nå man ser den som fotograf. Prøv at forestille dig, at man ville gå så langt for, for at få det perfekte billede.
Man ser selvfølgelig, at der bliver taget mange billeder undervejs, men filmen runder af, med at vise mange af de originale billeder. På dem måde, så få den lavet en hård kobling til virkeligheden og man komme i tanke om, at det her ikke bare er en film.
Det er en film med død, og elendighed, det kan jeg ikke komme uden om. Men i bund og grund, så er det en rigtig god film. Den er hård og sørgelig, men det er en must see film, ikke bare som fotograf, men i almindelighed! Men husk, den er baseret på virkeligheden!
Hårde billeder nede under!!!
I filmen der ser man hvordan Kevin Carter skyder sit Pulitzer pris vindende billede, med en lille pige som er ved at dø af sult, imens der er en grip der bare står og venter. Under et interview i filmen, møder man også det evige spørgsmål; “skal man hjælpe eller tage billedet?” Til sidste så havde han jaget grippen væk, men han ved ikke om pigen overlevede i den sidste ende, da han ikke hjalp pigen videre.
Greg Marinovich fik også en Pulitzer Prize, for et nyheds billede. På billedet der vises der en mand, der er blevet sat ild til, hvorefter han bliver hugget ned med en manchet.
Vil du se flere film om fotografer?
4 kommentarer
-
Godt review, Jakob. Jeg tror da nok lige den havnede på ønskesedlen til jul 😉
-
Takker 🙂
Du skal huske at skrive, hvor folk kan finde den. For den er godt nok svær at få fingerne i, jeg måtte købe den via iTunes på en USA konto. -
Du kan finde den i Stereo Studio. Der er en forhandler i Holland, som de kan få den hjem fra. Jeg gav vist 130 kr tror jeg. Så det er altså ikke SÅÅ svært.. 😉 Den har ligget herhjemme og venter på at blive set den sidste uges tid. Tror jeg lige har bestemt mig for at se den i aften.. 🙂
-
Det er en af de bedste film jeg har set meget meget længe!
