Jeg tror at alle fotografer, må erkende at de har et misbrug af tasker. Vi bliver ofte lidt vilde, når der kommer en ny model på marked. Jagten på den perfekte taske, som kan indeholde det hele, fylder det halve, og ikke lige ligner en fototaske, den er godt nok lang 🙂

Jeg har flere gange købt og returneret taske, da der ikke har kunnet være det i som producenten, skrev der kunne. Og det er superærgerligt for butikken og dig selv.

En af grunden til at, jeg som fotograf skifter taske så meget, er til deles at jeg køber nyt grej, at der kommer en ny. Og egentlig ikke fordi den bliver slidt og udkørt.

National Geographic Midi Shoulder Bag

Den daglige (som er ved at være slidt)

Det er den, jeg altid har med mig, når jeg går ud af døren. Denne taske lugter ikke af foto, og så fylder den ikke så meget.

I denne taske ligger der altid:

  • Et D700

  • 24-70mm f/2.8

  • 50 mm

  • 10,5mm Fisheye

  • SB-900

  • Synccord til speedlight

  • Div. Kabler

Den er rummelig, men ikke for stor.

Lowepro Stealth Reporter D400 AW

Til større opgaver

Denne taske står mest i mit skab, jeg bruger den til opbevaring af objektiver og nå jeg skal ud på fototur eller lave realle shoots.

Den har en god højde, og jeg kan komme ned til objektiver direkte igennem låget, da der er en lynlås i det.

Jeg går lidt og overvejer at skifte den ud, den dækker mit nuværende behov, men få jeg bare et objektiv mere, så er den for lille.

Og nogle gange, så er den lidt for “rodet” at bruge, hvis jeg har travlt. Jeg ved altid hvor jeg kan finde tingene, men hvor jeg skal sætte dem igen, er lidt mere presset.

Pelicase 1510

Denne kasse er ikke mindre end genial.

Alle mine flash enheder, der kan gå i stykker, ligger i denne kasse.

Den er lille og robust, og så kan den indrettes med skumpuder, så mine ting ligger godt fast og ikke bliver skadet under transport og opbevaring.

Kata LS-46

Jeg har længe gået og kigget efter en løsning på hvordan jeg skulle opbevare/transportere mine lysstativer, reflektorer mm.

Denne er billig, har en god størrelse og kan indeholde:

  • 5 stativer (en boom)

  • 1 sunbunce micro

  • 2 paraplyer

  • 1 5i1 reflektor 105 cm

  • 1 EzyBox softbox

  • 3 clamps

  • 1 komplet Honl sæt + lidt mere.

Jeg har kun to problemer med den:

  1. Der er ingen skulder strop som standart.

  2. Jeg har ledig plads i den, så det opfordre jo til at indkøbe mere grej 😉

Jeg vil i den kommende tid, tømme mine tasker og vise hvad der ligger i dem.

Se mere om LS-46 her i “Så meget kan der faktisk være i en LS-46

Nogle gode råd nå du skal ud og købe en taske:

  • Køb aldrig en taske over nettet, du ikke har set og pillet ved, producenternes vejledninger holder ikke!

  • Køb altid en der har lidt mere plads, end det du skal bruge lige her og nu.

  • Går du ud i en butik, så tag dit grej med og test om det kan være der, især de lange objektiver.