Nikon kan… Canon har …. Sony koster ikke …. Der er tit slåskampe om, hvilket mærke der er bedst, og kommer man på foraer. Så ved man, at de kan udvikle sig grimt.

Skulle nogle være i tvivl, så er jeg personligt Nikon mand, og jeg har ingen planer om at skifte 😉

Men det er ikke noget, der forhindrer mig i at pille, rode, rage med alle mulige andre mærker. Hasselblad undtaget, det bliver for dyrt :s

Jeg syntes det er rigtig fedt at lege med lidt forskelligt grej, når jeg kan, så lærer man at kende forskellene på de forskellige mærker og modeller. Derved kan jeg nemmere hjælpe folk med andet gear end mig selv.

Det er også med til at hjælpe mig med at planlægge mine mål og indkøb i fremtiden, på den måde er jeg ikke afhængig af et forum, hvor folk har det med kun at huske de gode ting, eller en sælger som skal sætte mig ind i tingene på kort tid. Jeg ved, hvad jeg få i hænderne, når jeg går ud og køber det.

Dette gælder også den computer, der skal bruges til at efterbehandle billederne og softwaren til det. Hvis du kan, så prøv det inden du køber det.

Så prøv, prøv, og atter prøv.

Og som ordsproget siger: “En god fotograf kan taget et godt billede med alle kameraer” 🙂

Disclamer: At prøve andres udstyr kan føre til omkostningsfulde indkøb. Men at administrere dette er læsers eget ansvar 😉

2 kommentarer