Jeg syntes at Sandras fotografi er interessant, netop fordi det er positivt at se på. Det afspejler også Sandra de gange, jeg har set hende, det er efter min opfattelse nærmest muligt at fange hende uden et smil på læberne.
En af de første ting Henrik sagde i hans oplæg, var at folk ofte kommenterede hans billeder med “Det kunne jeg også have lavet”, hvor hans kommentar var “Men det gjorde du bare ikke”.
Når jeg kigger på billederne, er det som at være der selv. Jeg ved godt at de er sort/hvide, og derfor er en fortolkning af den virkelighed han oplevede, men jeg lægger på ingen måde mærke til det, når jeg står og føler mig uendelig lille, sådan lige foran en elefant, eller kigger et stort kattedyr i øjnene.
