I 2013 var det første år hvor der efter eftersigende skulle ha været taget flere billeder end alle årene inden tilsammen. Hvorfor skriver jeg det? Jo, jeg er tit ude for a lave billeder til fester og events. Når jeg er det, der er ofte gæster med lige så meget, eller mere udstyr end jeg har med. De render også rundt for at tage en masse billeder. Nå ja, det gjorde jeg også en gang 😉

Her efter smart Phones er blevet en del af alles hverdage, er det for alvor gået amok. Til fester, højtideligheder mm. står folk næsten oven på hinanden for at få “billedet til facebook” eller “mindet” nok mest det første. 10 min. senere er de på Snapchat, Facebook, Twitter eller Instagram.

Hvor vil jeg hen?

Det her er ikke et kedeligt rant imod at alle tager billeder og de truer vores arbejde. Nej, det er det ikke eller rettere sådan oplever jeg det at i hvert fald ikke.

Nej, det bunder i en oplevelse jeg en gang havde. Jeg var så fokuseret på at få fanget alle de gode øjeblikke med mine egne børn, at jeg konstant glemte at “være der”. Ungerne de vidste også at når jeg hev telefonen eller kameraet frem var far “tabt igen”.

Faktum er også, at de øjeblikke, man (læs. Jeg) egentlig helst vil fange, er der, hvor jeg er 10 cm, fra den ene af drengene, og han laver et eller andet, med et kæmpe smørret grin, der på ingen måde kan genskabes, det var det og det sker ikke igen.

Sidste år fik jeg også af en god (foto)ven en invitation til hans og hans forlovedes bryllup. Sammen med invitationen, fik jeg beskeden: “Du må gerne tage dit kamera med, men du behøver det ikke for vi har fotograf på hele aftenen og vi egentlig bare gerne have at, I nyder dage sammen med os”. Det var absolut en af de bedre invitationer, ofte spørger folk om jeg ikke lige vil skyde et par billeder undervejs. Jeg forklarer dem gerne, at “Jo, det kan jeg godt, men så er jeg fotograf, og ikke gæst i den periode”. Folk forstår det ikke helt, men ligesom med alt andet er det et job og når jeg arbejder, kobler jeg alt andet fra. Jeg tror der er mange fotografer, der har det på samme måde.

Som gæst til en fest, hvor der er en fotograf tilstede

Jeg ved godt, at det er en kedelig ting, men når jeg er ude, så arbejder jeg. Hvad betyder det?

Jo, det betyder at, JEG har den opgave at fange billederne. Det betyder også at jeg stiller mig ofte ubevist ind foran folk der står med deres kamera. Jeg prøver at lade være og gøre plads til alle. Det er bare en hårfin balancegang, da f.eks. et brudepar, har betalt mig for at komme og lave billeder til deres bryllup. Der lader ikke der ikke “Onkel Bob” så i vejen for mig, eller tager vildt meget hensyn til andre (jojo, jeg opføre mig da pænt) kan få lov til at tage deres billeder, og derved glipper mine billeder.

En ting kan du som gæst næsten altid være sikker på, er der en fotograf til stede og du står modsat denne, så har fotografen formodentligt den bedste vinkel 😉

Sociale medier

I sidste uge, var jeg afsted en hel dag, for at dække et bryllup. Som en meget speciel ting, havde brudeparret fået præsten til at bede folk om IKKE at smide billederne på de sociale medier. Det syntes jeg helt sikkert var fedt.

De sociale medier, at det med at tage folks tid, og opmærksomhed. Jeg har selv været til fester, hvor jeg dagen efter ser at andre har postet 10+ gange under festen. WTF tænker jeg bare?!

Husk også på at et billede lever måske 10 min. i en nyhedsstrøm på SoMe. Derefter er det væk igen, hellere nyde festen end at sidde online.

Må jeg så ikke tage billeder som gæst?

Jo da, hellere end gerne og bliv ved med det. De dine minder fra begivenheden og dem vil jeg ikke tage fra dig.

Jeg appellere bare, til at man som gæst/deltager, nogle gange trækker vejret lidt, og bare nyder øjeblikket.

“Sometimes I just enjoy the moment, instead of capturing it !”

– Life magasin Fotografen Sean O’Connel (en fiktiv person) i “The Secret Life of Walter Mitty”

 Jeg har det ret meget på samme måde 🙂

Billedet i indlægget er taget af Henrik Wessmann