For nogle uger siden sad jeg på en storytelling workshop hos en dygtig storyteller i Norge, men for at være 100% ærlig, så var jeg der, men jeg var der ikke.
Alt i, mens jeg sad og lyttede, begyndte min kuglepen stille og roligt at bevæge sig hen over papiret. Det er normalt, noget, jeg gør (jeg kan ikke sidde stille), men det her er nok første gang, der er kommet noget delvist kreativt ud af det, og det fik min hjerne ud af et spor, den ikke havde været længe.
“Hvad er det egentlig, jeg laver?”, begyndte jeg stille og roligt at tænke.
I en kamp på de Sociale Medier og selv profilering for at vise folk, at “Jeg er fotograf”, havde jeg helt glemt at være det. Det betød selvfølgelig, at jeg stille og roligt har glemt at lave billeder til mig selv.
Så jeg valgte at trække SoMe stikket lidt, bare for at få lidt fred i hovedet og fokusere på mine egne billeder.
Det hjalp en del, og nu er jeg ved at være tilbage på sporet, og har fået gang i turene med mine egne projekter. Stille og roligt begynder motiverne at dukke op igen, gamle billeder bliver lavet om, og nye projekter bliver planlagt.
Som jeg var inde på sidst, skal jeg bruge hullerne til at lave noget kreativt frem for at blokere hullerne til “muligt arbejde”, ellers sidder jeg bare tilbage med tomme dage uden kunder og uden personligt arbejde.
For mig handler alt om at holde momentet eller gnisten ved lige. Mister jeg momentet, kan jeg lige så godt sætte mig og stene YouTube og Netflix i sofaen, for jeg, når ingenting laver få, jeg heller ingen gode idéer.. Og det er ikke en god løsning for mig, er det for dig?
Nu er jeg stille og roligt på vej ud af mine negative tanker og på vej tilbage til virkeligheden, selv om at det tager tid.
Hvordan holder du dig kørende?
Lidt inspiration
I foråret afholde jeg et foredrag i Randers og nu har Njal foto spurgt, om jeg havde lyst til at holde mit foredrag “Hold gnisten ved lige”, der er et foredrag om at tage billeder i hverdagen.