Her til aften, gik jeg en lille tur, på et par timer.

Har man ikke været i Indien, så bør man prøve det. Vi har alle hørt om foreskellene på rige og fattige hernede. Det er bare helt vanvittigt at se på, folk handler og bor direkte på gaden, i små underlige skure. Lige ved siden af, ligger der store indhegningnet områder, hvor den lavere “ende”  af de rige bor.

En af tingene der virkelig undrede mig. Er at reklamer, skilte mm. står på engelsk. Grunden er dog enkel. I Indien snakker man to forskellige sprog, Hindi og Punjabi (hvis jeg husker rigtigt). De fleste forstår begge sprog, men de kan ikke læse dem begge, derfor er der reklamer på engelsk, og flere forstår dem. Det virker lidt vanvittigt, men det lød fornuftigt nok, da jeg fik det forklaret.

Da jeg primært har været de pæne steder til fods, valgte jeg her til aften at bevæge mig ud for indhegningen.

Efter at have læst på lektien, besluttede jeg mig for, at jeg godt turde bevæge mig ud om aften. Jeg har dog fået beskeden, at jeg skal være hjemme inden kl. 22, med mindre jeg er sammen med en Inder. Eller risikere jeg at blive præventivt anholdt, eller i bedste fald få straks bøder.  Da det var en af vores Indiske venner der fortalte det, tog jeg det for gode vare.

Da jeg skiller mig bare en smule ud, lille blegfed, og med et stort kamera i hånden. Valgte jeg at gå i en stor bue uden om, alle de ellers så indbydende gyder. Hvor jeg bare gerne ville ind, men valgte ikke at udfordre skæbnen (godt jeg ikke er fotojournalist…).

Trafikken er fyldt med små motorcykler, overfyldte busser og  en masse “Tri weelers”,(der er en motorcykel taxa).

Overalt er der også herreløse/vilde hunde. De går bare og leder efter mad. Jeg må indrømme, at jeg få helt ondt i maven nå jeg se deres hjælpeløse øjene….