Forleden, havde vi en lille snak om blændens påvirkning af flashen, og det kom der lidt teknik billeder ud af. Så ingen billede kritik, formålet var ikke at lave noget der var lækkert, men billeder der forklarede noget 😉
Men tilbage til formålet.

Nå man arbejder med flashes, så ved alle at nå man skruer op for kraften, så rejser lyset længere og ned, så rejser lyset kortere.

Dette kan man midlertidig også styre med sin blænde.

Bruger man et lavt bændetal (stor åbning) på f.eks. f/2.4, så lyset kraftigt ved udgangen, og rejser langt (baggrunden vil blive meget lys).

Bruger man et højt blændetal (lille åbning) på f.eks. f/16, så bliver lyset ikke så kraftigt ved udgangen, og rejser ikke særligt langt (baggrunden bliver mørkere).

Det hænger sådan sammen, at hvis afstanden fra lyset til motivet er konstant, samt at man ikke ændre på flash udladningen.  Og man så blænder op fra f/2.8 til f/4.0 (Et helt blænde trin), så falder lyset kraft med 50%, og rejser kun halvdelen af den vej, det gjorde før. Så baggrunden bliver markant mørkere. Gør man det samme fra f/4.0 til f/5.6, så sker der det sammen igen, kraften falder med 50%, og afstanden bliver igen halveret.

Så:

  • Et blændetrin op, halvere afstanden som lyset rejser.
  • Et blændetrin ned, fordobler afstanden lyset rejser.

Her der har jeg placeret, en speedlight på en trefod, og skudt den på ca. 1/4 kraft. Dette samt lukkertiden er den samme under hele rækken, det er kun blænden jeg har ændret.

1/100 sec at f /2.8

1/100 sec at f /4.0

1/100 sec at f /5.6

1/100 sec at f /8

1/100 sec at f /11

1/100 sec at f /16

Hvad kan man så bruge den information til?

Jo, den kan du f.eks. bruge til at finjustere lyset, uden at skulle pille ved flashen hele tiden. Dvs. du er igang med at tage et portræt, og der er lige lidt for meget lys på motivet, ikke meget bare lidt.

Skyder du f.eks. på blænde f/8, så skal du gå op på blænder f/9, og det vil lige tage toppen af lyset. Du kunne også bare flytte lyset en lille smule væk, men igen, så kan du risikere at få flyttet alt for meget, samt skubbet retningen af lyset.

Omvendt mangler du lidt lys, så kan du få ned på blænde f/7.1, og få en sjat mere lys på motivet.

Du kan også bruge det til at gøre en hvid baggrund grå, eller helt sort, ved at arbejde med en lav flash styrke, og et højt blændetal f.eks. f/16. For så giver du ikke flashen mange chancer for at nå frem 🙂

Hvorfor ikke bare ændre styrken på lyset? Det kan man også, bruger man blænden, har man bare lige en god mulighed for at fin justere lyset, som man ikke helt kan på samme måde i flashen (syntes jeg).