I sidste uge, tog jeg fat på “De ti bud” for fotografer” af Per Folkver, og det fortsætter jeg med de kommende uger 🙂
Jeg tror at rigtigt mange mennesker, de skjuler sig lidt bag deres fotografi og regler. De tør ikke rigtigt komme ud på kanten og sætte sig selv i spil. Jeg har selv været i den kategori, og nogle gange bliver jeg da også hevet tilbage i sikkerhed, men jeg er blevet bedre og bedre til at komme derud igen.
Det der har været mit største fotografiske gennembrud, det har uden tvivl været muligheden for at “være mig selv” som Mette Frandsen gav mig, og resten af holder på Fata.
Når det så er sagde, er det ikke en nem ting, altså pludselig at skulle hælde ud af sit hjerte og tanker.
Hvad jeg mener med der?
Jo, det er super “nemt” og ufarligt, at kaste sig over en regel‐bog, og så tage et landskab eller at få en model til at se “korrekt” ud.
Men derimod, at mærke dybt efter i sig selv, ja, det grænser til ren selv totur. Krydser man det med frygten for at folk siger “det der er noget lort”, så var det faktisk nemmere for mig at springe ud i en faldskærm i 4000 meters højde.
Men følelsen bagefter, ja det er stort set den samme.
Men ting du kan tænke lidt over, børn har ikke det store problem, med at være sig selv, hvorfor kan det så være så svært for voksne?
Så fotografer det der interessere dig, eller det du har en mening/holdning til, lad være med at holde dig tilbage, bare skyd løs.
Vis verden hvem du er, også selv om det er modeller, landskaber og rette linier 🙂
