Leica M9 – En tur tilbage til den gang.

De fleste fotografer der tager fotografi “seriøst”, de er på et eller andet tidspunkt i deres foto karriere stødt på navnet Leica.  I forbindelse med navnet har man nok også hørt også hørt ordene: lækkert, kvalitet, “So ein ding….”, dyrt og spild af penge. Jeg har altid været lidt star struckt, nå det kom til Leica M serien, og i en del tid har jeg gået og drømt om et M7, så et M8 og nu et M9. En eftermiddag fik jeg en mindre hjerneblødning, som skrev på Goeckers væg, om det der Leica M9 ikke lige var noget jeg kunne få lov at teste??

De sagde sku “Jo det kan du godt…”, der blev jeg lidt “wow shit, totalt lækkert”. Lige inden påske var jeg så heldig, at få et Leica M9 med et 35 mm. f/1,4 objektiv mellem hænderne.

Specs

Effektive pixel

5,212 x 3,472 pixels (18 Mega Pixel) native, JPG og/eller DNG.

Billedsensor

24 × 36 mm

pixels pr millimeter

145.6.

ISO-følsomhed

160 – 2500 (ISO 80 pull)

Lukkertid

1/4000 – 8 sek

Førstehånds indtrykket

Da jeg fik det overdraget, føltes det nok lidt ligesom nå en olympisk fakkel løber få faklen. Med en ramme af ridsefri metal, der nøjsomt er pakket ind i læder, kunne det ikke andet en føles godt i hånden. Intet var tilfældigt eller sløset lavet, det det var som man vil sige det Tysk kvalitet. Kameraet er en en sag til ca 40.000 kr., rent udseene og vægtmæssigt, føler jeg også at det er penge værd.

Nøgle ordet for Leica er enkelt, alt er enkelt lavet, der er ikke flere knapper end højst nødvendigt. Det er personligt noget jeg godt kan lide, sådan lidt Appel like, eller Nordisk design om man vil 😉

Toppen af kameraet indeholder en udløser knap, og en lukkertids vælger, hvor du kan gå fra 8 sek. til 1/4000 sek., så langt de fleste situationer er dækket ind. Udløserknappen kan sættes til enkelt, multi og selvudløser.

Bagsiden er rimelig enkel, der er en håndfuld funktions knapper og et multi hjul. Hjulet og pileknapperne inde i det, de dækker sådan det samme funktioner, så jeg forstår ikke helt at de begge er der.

Dog forstår jeg ikke, at de valgt at sætte USB porten, ude til venstre på kameraet, bag en plastik klap. Den er i forhold til resten af kameraet, virker det lidt tilfældigt, og lidt ærgerligt. Især nå resten af kameraets design er så genneført.

Nå man skal sætte batteri eller SD kortet i kameraet, skal man ned under kameraet, og “skrue” bunden af. Nå man piller bunden af, ligner det at der stadig  er plads til at smide en gammeldags film i kameraet.

Kombinere man et design, der stort set ikke har ændret sig i over 60 år tager et billede, med lyden af en “film” der bliver spolet frem til næste billede, hvergang man tager et billede. Sidder man med en retro følelse der siger spar to,  det er så tæt på film kamera man overhovedet kan komme, uden at der er det 🙂

Menu funktionen og navigationen rundt i denne, det er meget enkelt, der er sådan set kun en enkelt oversigt, den scroller du dig bare igennem. Det eneste der lige forvirrede mig lidt, det var at jeg skulle klikke på “set” knappen, for at installere billede kvalitet mm.. Men da jeg havde fundet ud af det, gav det dog meget god mening, da jeg ikke skal rode hele menuen igennem, for at lave det basale.

Test skud

Jeg har prøvet at lave lidt forskelligt, i den uges tid jeg havde kameraet, men der var nogle udfordringer som jeg vil komme ind på senere.

De her første to er skudt på ISO 80 Pull, og skudt med kunstigt lys.

100% Crop

Resten her er naturligt lys, hvis du klikker på billederne kan du se exifs i billede navnene.

Der er gode detaljer i både højlys og skygge.

Der skal arbejdes med Fokus zoner, ellers har man problemer med action billeder.

Alt i alt levere det billeder med en god detalje grad, den kan jeg ikke rigtigt klage over.

Jeg er positivt overrasket over ISO håndteringen. Nå jeg er vand til DSLRs gode ISO håndtering, og jeg havde egentlig ikke forventet mig en ligende håndtering. Men den kamerede det faktisk ret godt. Dog vil jeg sige skyd i DNG aka. RAW, for det giver dig et meget bedre resultat, end deres egen .jpg håndtering af ISO støj.

Igen roser uden torne

Den dag hvor jeg havde planlagt street, der var jeg sammen med en anden fotograf ude på skaterbanen, der jeg listede lidt rundt med M9’ern, og snig skød.

Jeg tog et billede, men pludselig kom ikke noget frem. Først tænkte jeg, “du har sikkert under eksponeret eller noget”. Så jeg tog et til, igen et sort billede?! Det resulterede i at jeg skød, en række frames på højeste ISO, laveste blændetal og en lang lukkertid. Det tog billedet, men der kom intet frem.

Se det var her jeg gik i panik, havde jeg lige ødelagt et lånt kamera?! :s

Efter at have prøvet alt muligt, måtte jeg pakke det væk, og gik slukøret rundt. Kun 2 dage inde i testen havde jeg smadret kameraet.

Om aften gik jeg på nettet, hvor jeg søgte, søgte og atter søgte. Langt nede i et forum, godt gemt væk, fandt jeg “Black frame” problemet. Det består kort i at dvale funktionen står til og slukker sensoren, den bliver bare ikke slået til igen, men kameraet tror det hele er aktivt som det skal være.

Hvordan det manifestere sig er lidt forskelligt, de fleste gange er der bare et enkelt frame. Men nogle gange skal det tvinges tilbage, det gør man ved at slå dvale funktionen fra, slukke kameraet og tænde det igen, og problemet er afhjulpet.

Vil man undgå det helt, skal man ikke genaktivere dvale funktionen. Dog kræver det en del batteri glemmer man at slukke kameraet, er batteriet drænet på under 8 timer.

Konklusion

Der er nogle ting der hiver det ned, det ene er Black Frame problemet (muligvis fikset i M9-p), det andet er skærmen. Jeg kunne godt have brugt en bedre skærm i kameraet, jeg syntes det er lidt skidt at et kamera til den pris, kommer med en “anden rangs skærm”. Det skal lige siges, zoomer man på skærmen bliver billedet meget bedre.

Kommer du fra (D)SLR verden, er det et andet kamera at arbejde med. Du ser er andet billede gennem søgeren, og det kræver tilvænning.

Da der heller ikke er noget særligt automatik i kameraet, dvs. bla. ingen autofokus, fik jeg sat min fart helt ned. Det hele tager bare lidt længere tid, det resultere i at jeg begyndte at arbejde meget mere med billederne. Da der skulle fokuseres, og rekomponeres i et væk. Dog syntes jeg hurtigt at jeg kom efter fokuseringen, måde en Leica M9 fokusere på, gør det ret let at bruge manuel fokus.

Om det er den “rigtige” hammer, det er svært at sige. Til det jeg normalt laver, nej så er det for langsomt. Nå jeg skal gå rundt og “opleve” verden, helt klart! Det tvinger mig til at se og arbejde med billedet, og jeg forstår godt at folk bliver lidt forelsket i det kamera.

Men er et DSLR entrylevel ikke lige så godt? Et kamera som Leica M9, det kan du ikke sætte op imod et “almindeligt” kamera, sådan fungere det ikke. Enten tænker du på prisen, eller også tænker du; “So ein ding muss ich auch haben”.

Til trods for de fejl/mangler der er, kan jeg kun sige “Jeg ku godt”, lige pt. overvejer jeg om jeg kan undvære en nyre 😉

Dette indlæg er skrevet af Jakob Kjøller

Tags: Anmeldelse, Kamera, Leica, Leica M9

Kategoriseret i Foto