Jeg har været ude på IT-U mange gange i det seneste år, men det er første gang jeg har været der i dag timerne og så oppe på 5-sal.
Set ude fra så er IT-U enormt kedeligt at se på, men indvendigt der er det en helt anden sag. Bygningen har en stor hall og fem etager høj, på hver etage er “stikker” der mødelokaler ud i den fri luft. Det er lidt trippet at stå og kigge 5 etager ned uden at der er noget der støtter det gulv man står på 🙂
Jeg har flere gange prøvet at få de møde lokaler vist på en interessant måde, men det er altid mislykkes ind til nu.
Alle billederne er taget med et Nikon D300 og et 17-55 f/2.8.
På dette første billede, der ville jeg vise billederne på den modsatte side, samtidigt med at jeg fik vist mødelokalerne. Faktisk så er dette billede et “retake” da jeg syntes at det oprindelige havde for stor en kontrast mellem det mørke og det lyse, så jeg tog det om to dage senere.
På det oprindelige er gangene alt for mørke.
Moralen er prøv at blive en hel dag et sted, så man kan se hvordan lyset ændre sig iløbigt af dagen. Ude på IT-U få man klart den bedste balance tideligt på dagen eller sent på eftermiddagen, da der både er naurligt lys samt lys i gangene.
På dette billede var det en kombination af mødelokalerne og livet i bygningen jeg ville fange et udsnit af.
De næste to kan jeg ikke rigtig forklare, de kaldte bare ligesom på mig, så jeg rodede lidt med kompositionen og fandt den rigtige opbygning 🙂
Ud over et godt kursus, så fik jeg også en håndfuld gode billeder med hjem fra IT-U.
Jeg vil på det kraftigste anbefale alle med interesse for arkitektur, at tage en tur ud på IT-U, da der ligger mange gode billeder i den bygning 🙂
2 kommentarer
-
God inspiration 🙂 Skal man spørge om lov i forvejen for at fotografere der ?
-
Det ved jeg faktisk ikke 🙂
Dog har jeg ikke oplevet nogle der på noget tidspunkt, i det foregangende år har stoppet mig 🙂
-