Jeg har på det seneste haft nogle interessante samtaler om fotografi. Det er både online og ansigt til ansigt.
Jeg tænker bare højt
Det er efterhånden gået op for mig, at folk lytter til hvad jeg siger, samt læse hvad jeg skriver. Det er selvfølgelig dejligt og det giver mig sådan en varm føles indvendigt. Det takker jeg helt oprigtigt for 🙂
En del af de snakke, har handler om “Hvad er godt fotografi” (Indlæg på vej). Det er her det bliver svært, for svaret er ikke indelysende, eller er det?
Nogle gange er det min oplevelse at folk bliver lidt “Hov stop, bliv væk!”-agtigt, når jeg snakker fotografi. Måske grundet en bekymring om hvad jeg mener er “Rigtigt” fotografi og at jeg måske mener at de tager fejl med deres.
Når jeg skriver her på bloggen, udtaler mig i et foru, på en video, mm., taler jeg lige så meget til mig selv, som den jeg taler med. Især når jeg “tænker højt” på skrift, omkring det jeg går og pusler med indenfor fotografiet og ja, livet i sig selv.
Derudover har jeg en baggrund inden for kampkunst/kampsport nærmere Karate. Hvilket gør at jeg tænker rigtigt meget over “Hvad er det næste skridt?”, samt om der er et “dybere” niveau der kan arbejdes på. Ligesom Karate er fotografiet for mig en blanding af teknik, øvelse og ikke mindst intuitet.
Tilbage til billederne
“Du peger meget!”, sagde Morten Bo (grundlægger af Fotoskolen Fatamogana), da jeg forleden besøgte ham, med små 250 billeder, for at få feedback.
Grunden til at jeg sad på Morten Bo’s terrasse, var at jeg sad lidt fast efter Covid-19 isolationerne. Så i sommers havde jeg skrevet og spurgt om han havde mulighed for at hjælpe mig lidt. Det havde han heldigvis.
Da vi ikke har den store fortid, havde jeg ikke forestillet mig, at han vidste det mindste om mig. Men HA Snydt!! Det var ret tydeligt at han havde læst op på mig via min blog, resten læste han i mine billeder. Sagt på en anden måde han prøvede mig i, mine egene ord og holdninger (tag den Jakob..).
Han konkluderede ret hurtigt at, jeg peger meget i mine billeder. Altså “Se her en bil”. Det kunne jeg ikke løbe fra. Han forklarede at, jeg ville rigtigt gerne styre hvad folk så på og nok helst også gerne bestemme hvad de syntes om det. Igen var han spot on.
Det er jo også en del af det jeg gør, når jeg lave bryllupper, portrætter eller f.eks. Packshots. Du ved “brød på bordet” arbejde.
Han mente at mit bryllups- og personlige fotografi skulle skilles ad, da det er to forskellige verdener. Samt mine skabeloner for mit “pæne arbejde”, nogle gange styre mit personlige arbejde (min parafrase af han lidt længere sætning). Altså to typer af “produkter” = to typer af billeder.
Men han var spot on. Da jeg forlod ham, kunne jeg sidde og kigge på en mine billeder, alt imens jeg konstaterede “Ahh, det er det der er galt”. Set i bakspejlet kan jeg se at en tideligere mentor har prøvet at forklare mig noget ligende, men det lykkedes altså Morten Bo at banke det ind i knolden på mig.
Sandt eller falsk?
Ahh, det er altså ikke en enten/eller men både/og. Det er en af de der ting jeg godt allerede ved, men nogle gange lader som om at jeg ikke har lært det.
Som Henry Carroll skrev i bogen “Read This If You Want To Take Great Photographs Of Places” : “I guarantee that even the most hardened of street photographers have a secret stash of home-grown landscape porn hidden away somewhere.”
Daniel Milnor nævner også, i en af hans mange videoer. At igennem hans tid som sælger for Kodak, har han set mange “alternative” sider af reklame fotografernes arbejde. Der var det de tjente penge på og så det de gemte væk.
Det var en hel lettelse for mig, at de to ting kunne skilles ad og ja nok burde skilles ad. Ok, fair nok det var ikke den største ting jeg tog med mig fra den dag, men det kan blive et indlæg til en anden dag.
Alt det der føleri
Efter vi havde snakket om billederne, og ja 80-90% af dem var sorteret fra… Sad vi tilbage med nogle forskellige serier. Morten Bo spurgte mig “Hvad vil du have at folk føler, når de ser dem her?”, Mit svar var stille og roligt blevet formet under vores samtal. Jeg svarede hurtigt : “Jeg er egentlig ligeglad hvad de føler, bare de føler og oplever noget”.
Da jeg svarede gik det op for mig, at jeg faktisk var bedøvende ligeglad. Altså bevares jeg vil da gerne at jeg formår at sende et budskab med mit arbejde. Dog er vi alle forskellige og vækker mit personlige arbejde noget i dig som beskuer, ja, bliver jeg glad.
Det der ofte er vigtigt for mig, er at du bliver bare lidt længere – for at citere en fødevarekæde.
Diskutionen om fotografi
Jeg kan godt lide at diskutere fotografi, og ja jeg vil da gerne have ret. Men grunden til at jeg elsker at diskutere det. Sådan rigtigt snakke om det med andre. Er at jeg bliver klogere, samt også få lov til at smage på mine egene ord og holdninger.
Her kørte vi igennem det Norske landskab. Hvor jeg bare måtte holde ind til siden, for at fotografere den, for mig, unikke natur.
Summa Summarum
“Music is how I make my living and my hobby is music”; sagde Ed Sheeran til 40.000 danskere (inklusiv min hustro og jeg) til hans koncert i august. Han gjorde meget ud af at fortælle at, han omfavner og elsker alle typer musik. Nå ja, hans brede smag, få han da også lidt tæsk for her og der.
Det er den samme måde jeg har det med fotografiet. Jeg elsker det kort sagt på alle planer.
Når jeg fotografere så gør jeg det for mig og min skyld. Jeg laver nogle billeder og sigter efter der hvor mit fotografi skal hen. Ret ofte er jeg styret af en nysgerrighed, facination og interesse for omverden.
Er du typen der elsker at rode med teknik, måske bare syntes det seneste Nikon Z9 eller Leica M11 eller ja et analog Linhof Master Technika er “the shit” og gør dig glad. Jamen så rend ud og skyd med dem/det. Bare du kommer ud og lave billeder. Sidder du bare og snakker om det år efter år?! Ja, så er du lidt diskvalificeret…
Personligt har jeg valgt at bevæge og udvikle mig i en specefik retning. Det afspejler hvad jeg syntes er fedt og hvordan jeg gerne vil fotografere. Det er jo lidt ligesom med at skrive. Vi alle kan skrive i en eller anden udstrækning, men kun få af os er Bjarne Reuter, Stephen King eller J.K. Rowling og VIRKELIG kan skrive spændende bøger der holder en hængende længe. Jeg vil bare gerne at, dem der ser på mine billeder bliver hængende lidt længere i billedet. Her arbejder jeg ud fra en filosofi og andre arbejder ud fra deres. Det spændende er at vi alle har ret i at det vi laver er ”rigtigt”. Dog er det alle de andre laver også rigtigt, for dem og andre, hvilket er en ret vigtig detalje at huske.
Huske du at fotografere for dig selv og er tilfreds med det du laver. Så kan du glemme hvad jeg og alle andre siger. Fotografiet er et super bredt område, hvor vi alle bare ikke bliver enige. Omvendt er der heldigvis plads til os alle i fotografiet.
