Indtil for nylig, så havde jeg forsvoret, at “Det er forkert, selvfølgelige kan man lære at fotografere!!!”.
Det kan man også, eller rettere, , du kan lære at pege et sted hen, sætte ISO, blænde og lukketid, komponere billedet og trykke på knappen.
Det kommer man også langt med. Det du ikke kan lære af andre, er hvad det egentligt er du skal tage billeder af, altså, hvor du skal pege kameraet hen.
Det er jo i bund og grund, denne del, der gør fotografiet interessant, altså at pege på det rigtige og finde den rigtige proces.
Følger vi alle lysmålere, kompositions regler, sætter blænden mellem blænde f/8-f/11 på en 1/160 lukkertid så få, vi, de teknisk, bedste filer/billeder ud af det.
Men er det løsningen, tekniske bedst og mest korrekt?
Ofte når jeg selv lavet et “fedt billede” eller ser noget VIRKELIG GODT fra andre fotografer, er det på ingen måde teknikken, jeg kigger på. Det er derimod indholdet af billedet, hvad jeg oplever, når jeg ser på det.
Er billedet sådan rigtigt, rigtigt godt, så betyder dybden ikke en pind. Er det lidt uskarpt på de forkerte steder, opdager jeg det stort set aldrig.
Hvorfor så ikke det?
Jo, for når det er godt, så oplever, og føler jeg billedet fremfor at se og læse det. Som jeg var inde på i “hvordan ser jeg motiverne?“, gælder det om at skyde billede efter billede for at finde det, der motiverer og får dig til at føle det lille sug indeni, når du ser det bag på kameraet, eller hjemme på skærmen.
Der er ingen, der kan lære dig, hvad det er, du brænder for at skyde. Så længe der ikke er nogle, der betaler dig for en opgave, så vær ligeglad med hvad andre siger, og peg kameraet på det du har lyst til at skyde.
Når du har fundet det, så er du for alvor i gang med at fotografere!
Læs de første af Per Folkver’s 10 bud her
