Det siger mine kunder

Selvom et billede siger mere end tusinde ord, så bliver jeg stolt og glad, når mine kunder fortæller, hvordan de har oplevet samarbejdet med mig.
ANNA BURCHARDT
Jeg ville hellere til tandlægen end til fotografen! Jeg hader mig selv på billeder og føler mig voldsomt ubehageligt til mode foran et kamera! Derfor var jeg glad for at få Jakob anbefalet: “Han er god!” fik jeg at vide. Og det er han! Jakob er rolig, og han giver sig god tid. Han er venlig og personlig, nede på jorden. Jeg endte med at nyde at stå i rampelyset, og jeg er susende glad for mine billeder! Jeg kan varmt anbefale Jakob: Han er god!

JULIE MALENE WITT
Jakob har lavet flere foto opgaver for Danish Muaythai forbund: Han har taget billeder i sit studie og på set af vores kæmpere, som er resulteret i nogle meget professionelle og stærke billeder. Derudover har vi sat ham på lidt mere besværlige opgaver, som at fotografere under vores danske mesterskaber, hvor motivet er i hurtig bevægelse og lysforholdene ikke er optimale, men alligevel har Jakob formået at levere nogle fantastiske billeder. Jeg kan varmt anbefale Jakob til diverse foto opgaver

KARIN OTT
Jeg havde brug for nogle portrætbilleder, der viste mig som fotokunstner og valgte Jakob til opgaven, fordi jeg godt kan lide hans stil. På optagelsesdagen var det tydeligt, at han havde tænkt over opgaven. Han udstrålede erfaring og professionalisme, og jeg følte mig i meget gode hænder. Jeg fik selv lov til at vælge de bedste billeder ud, og de blev lige, som jeg havde tænkt mig.

ALI RAZVI
Jeg fortrækker normalt at være bag kameraet, men den uformelle stemning og billeder hist og pist fik mig at slappe af og er super tilfreds med resultatet.

JAN B. A.
Synes bare lige jeg skylder at fortælle at billederne gjorde kæmpe lykke juleaften. Min kære moder sad med tårer i øjnene, så den gik rent ind.

ANN-MAI HANSEN (WWW.OCTOPUS-BRANDING.DK)
Er sjældent jeg ser billeder af mig selv, hvor jeg faktisk ikke kan finde noget at være kritisk over, men det lykkedes med det du tog på messen – Tak endnu en gang!