For en god måneds tid siden rendte jeg rundt på Photokina messen i Køln, med mit kamera over skulderen og kiggede på grej. Foruden bare at kigge på grej og nørde, rendte jeg også rundt og filmede en del. Både for at kunne lave en roadtrip film fra turen (Se den her), men også for at lave små korte sektioner som skulle bruges her på bloggen.

Mit udstyrs setup var simpelt – Nikon D7000 med Nikkor 24-70 optik på en Manfrotto Videomonopod og en Røde Videomic i hotshoen. Jakob havde en Zoom H1 og en lavalier mic på ham for at have en seperat lydfil, men dette kunne i princippet være klaret med optageren i hans eller min Iphone.

That was it! Simpelt… Meget simpelt. Et udemærket bevis på der ikke skal meget til for at komme igang med video.

Når det så er sagt så er det jo sådan med os fotonørder at selv om vi kan lave det simpelt, vil vi helst ikke gå ned på grej. Og da en af de helt store ting på Photokina 2012 var LED og videolys så var det oplagt at kigge på mulighederne. Og er du tosset der var mange muligheder.

Efter at have haft fingrene i stort set ALT videolys på messen endte jeg med at kaste min kærlighed på Videolys fra firmaet Yongnuo. Der er egentlig et par årsager til at jeg lige faldt for dette. 1 – Prisen var rimelig. På messen oplyste de prisen til ca. 45-50 Euro. 2 – Der var mulighed for at bruge alm. batterier. Langt størstedelen af de her videolys brugte Sony batterier. 3 – Udemærket tilbehørspakke. 4 – Justerbar, funktionel og en fornuftig mængde lys.

Yderligere er mærket kendt for at levere “god” kvalitet og brugbare produkter. Især har jeg hørt mange der har købt og været utrolig glade for deres Flashes.

Når det så er sagt er der ingen tvivl om der var mange fine produkter på messen. Både dyre og billigere. Så har du flere eller færre penge, et andet behov end mig, så fortvivl ikke – Der er SÅ mange muligheder indenfor LED lys idag at det bare er at holde udkig.

Anyways, jeg forsøgte at forhandle lidt med de kinesere på standen på messen, men de var hverken til at hugge eller stikke i og ville da iøvrigt slet ikke sælge det produkt de havde med. Nej jeg blev henvist til nettet.

Så efter hjemkomst fra messe hoppede jeg på ebay og fik bestilt mig 1 stk videolys. Pris 33 GBP, Altså lidt under prisen på messen. Så jeg var glad.

Der gik noget tid og endelig dukkede der noget op i postkassen – Tolddeklaration fra post DK. Yeah..?! Ikke lige det jeg havde håbet på. Og med et gebyr på 160,- blev lyset lidt dyre end forventet. But ohh well.. Og endelig fik jeg pakken i hænderne.. Inden i pakken lå en fin æske. Da jeg åbnede æsken blev jeg positivt overrasket. Lyset og tilbehør var pakket fint sammen i en lille pose. Det synes jeg nu egentligt er rart og det tæller helt klart op i point.

I selve posen er videolyset. Lyset kommer monteret med barndoors (også en god deltalje). I posen ligger yderligere en hvid diffuser + 3 gels/farvede filtre, hotshoe adaptor, en fod, en holder til håndholdt eller stativmontering og manual+brochure.

Som nævnt længere oppe kan der på dette bruges alm batterier. Men der følger også adaptor med så man kan anvende Sony batterier.

Alt i alt er jeg super glad for købet og ser frem til at skulle bruge det i mine videoer frem over.

Jeg har et hurtigt eksempel på effekten fra videolyset.

Videoen er optaget på Photokina messen hvor vi hurtigt testede effekten af lyset. Optaget på ca. 2 meters afstand med lyset, monteret med diffuser og placeret direkte over kameraet.

Det er i mine øjne i ganske udemærket køb til prisen. Ja selv på trods af et træls Post DK gebyr 🙂

6 kommentarer