Det er vist ikke nogen hemmelighed, at jeg pt. har meldt mig helt ud af livet som jeg kender det. Alt har været byggeri og afslutning af arbejds opgaver, grunde et kommende jobskifte.
Nu lakker det heldigvis imod ende, og om knap 3 uger, så bor jeg hjemme igen 🙂

I torsdags der dukkede der en helt fremmede mand, op hjemme hos mig og spurgte efter huset ejer. Han præsenterede sig som maler, og jeg var lige ved at gøre klar til en diskusion om, at vi selv havde denne del af byggeriet.

Men han kom mig i forkøbet, og sagde “Det er lidt akavet det her, det er noget med at det er din fødselsdag lige her om lidt. Og jeg er er blevet hyret af nogle af jeres venner til at filte køkkenet og badeværelser”.

Tro lige at jeg blev afvæbnet, og vidste ikke lige hvad jeg skulle sige. Han måtte ikke fortælle, hvem det var der havde “givet” ham, og efter vi havde lavet en aftale, så kørte han igen.

Det var sådan lidt syrealistisk, for jeg havde lige snakket med min bedre halv aften før, og vi var rimeligt presset. Så det var helt uvirkeligt, at der lige stod en løsning på mine problemer der. Så tak til Martin og Kristina, vi er meget glade for den kombinerede indflytnings og fødselsdags gave 🙂

Det viste sig at Uwe, lige som jeg, arbejder bedst sent på dagen, og da jeg jo går på arbejde fra 9-17. Var jeg hjemme og arbejde på huset sent om aften, så jeg gik noget af tiden sammen med Uwe om eftermiddagen.

Han var et udemærket eksempel på, at man ikke skal bedømme en bog på dets omslag 🙂

Vi snakkede selvfølgeligt en om malerarbejde, da han filtede og jeg skulle male. Men det er jo svært at gå op og ned af en mand 3+ timer af gange, uden at snakke om alt muligt mellem himmel og jord.

Det viste sig at han, lige som jeg, er Amagerkaner og ikke nok med det, så kom han ude fra vestamager (som mig), ok nyhedsværdien i det, er måske ikke så stor 🙂

Men ud over at male, så bruger han meget tid på at tegne, han laver alt fra pladecovers, til tatoveringer, samt han tegner på 11 år, med nogle børn på en privatskole/fritidshjem, der ligge lige ude hvor jeg bor.

Ydermere, så laver han reenactment af anden vedenskrig, og spillet musik, med andre ord, han var ikke bare en maler 😉

Ud over at have fået en rigtig flot gave, så har jeg også haft nogle interessante samtaler, men en person som tog fusen på mig.

Så i lørdags, der fik jeg spurgt om jeg måtte snuppe et par billeder af ham, og svaret fra selvfølgelig “ja” 🙂

Uwe Jørgensen

Billedet er taget med naturligt lys, og en 50mm på blænde f/1.8. Jeg syntes det passede godt med at han kiggede ud af vinduet, da det virkede som om at han var en person der ikke rigtigt ser sig tilbage, men var lige her og nu, imens han bevægede sig videre igennem livet 🙂

3 kommentarer