Fotograf Jakob Kjøller

Blog

Portræt og livsstils fotograf

Min FlexTT5-Nikon smed træskoen :s

Omkring årsskiftet skiftede jeg mine skyports ud med de "nye" pocketwizards med TTL. Det er nogle pris tunge sataner, men ok du kan også få dem til at trikke flashene på alle mulige måder, og jeg havde gået og kigget på den længe. For nogle uger siden, var jeg på Creativeplayhouse. Der havde jeg som tideligere skrevet, monteret tre styks SB-900 på en lysstand.

 

Hvad jeg ikke fortalte, det var at skidtet væltede for mig, og foden på den ene PW gik i stykker. Nå man er midt i et shoot, så er det bare det sidste der må ske. Jeg stod og bannede inde i mig selv; "hvorfor skulle jeg også hænge hendes jakke der??"

Jeg var allerede ved at overveje, om det var den højre eller venstre nyre, der skulle sælges, for at jeg kunne få en ny FlexTT5.

Men lige her er det en klar fordel, at købe "dyrt", for nu kan det nemlig betale sig, at reparere det. Det var slet ikke så svært at fikse, reservedelene kan enda købes på nettet, bla. hos Activfoto.dk.

Du skal bruge den ødelagte:

  • PocketWizard
  • En ny fod
  • En flad pincet, den må ikke være skarp
  • En lille stjerneskruetrækker

Først skruer du foden af, du skal lige skrue lidt på låsen, så den kommer i den rigtige vinkel, og du kan fange alle skruerne.

Pil det lille fladkabel ud af foden, pas på her, den er rimelig solid, men man kan altid blive for ivrig ;)

Nu skal du skifte foden, og så det lille flad kabel på plads igen. Det er lidt svært, og det er her du skal bruge pincetten.

Der er ikke rigtigt noget plads at arbejde på, men det kan godt lade sig gøre.

Derefter er det bare om at skrue det hele sammen igen, og voila, så virker det som det skal igen :)