Kender vi ikke alle det at vi enten står og mangler en god lokation, men ikke lige kan huske hvad der er af muligheder og hvordan det nu lige ser ud når det er bedst, eller at vi netop har fundet en super lokation, men er bange for at man glemmer den… Løsningen er fundet..

Jeg har for nylig opdaget en super smart app til Iphone. Prisen – 18kroner. Mange penge for en simpel app?! Nej det synes jeg egentlig ikke. Det er håndøre når man tænker over den gavn den kan gøre og set i forhold til nogle af de mange andre apps og andet grej vi fritidsfotografer render og bruger penge på.

Den hedder PocketScout.

Og hvad er det så denne app kan? Jo den giver dig simpelthen et sted at samle, notere, klassificere og geotagge en liste af dine lokationer. Den giver dig mulighed for at tilføje geotags, adresse, billeder taget med din iphone, diverse anden information og amdre tags. Det er super smart for man kan tilføje noter specifikt om lokationen. Som et eksempel kan være at man notere hvordan solen står på den tid af døgnet og dokumentere det med et billede. Den er super nem og intuitiv at bruge.

Det man gør er simpelthen bare at oprette en ny Lokation.

Give den et navn og evt lille beskrivelse.. Og nupper et eller flere billeder som man kan vedhæfte som viser selve lokationen. Fra de vinkler eller med det lys man tænker..

Så trykkes der gem og Vupti! Så er din nye Lokation noteret, dokumenteret og gemt!

Det er sku da smart!

Som nævnt noterer den også hvor du befinder dig og giver mulighed for at notere adressen og stedet osv.

Som nævnt er dette en App, jeg med sikkerhed bliver super glad for… Jeg har nemlig tendens til at gå og se fede lokationer, for blot at glemme dem igen og ikke kunne huske dem næste gang jeg lige går og mangler en..

2 kommentarer