Det er det sammen hver gang, jeg laver en aftale om et shoot, en workshop eller ligende.
Indtil kort tid før, der er jeg helt oppe og køre, F..k det bliver godt, lækre idéer, masser af planlægning, det køre bare.

Så sker det, en eller to dage før, der går jeg bare kold, mit kamera stinker, jeg kan ikke klare mig, med det grej jeg har, jeg må ud og låne, eller lave “last minute” fejlkøb.

Den er stensikker, det er ingen vej uden om, og dagen før, er jeg altid ved at ringe “øhh, jeg er desværre blevet syg”. Jeg er heldigvis, aldrig gået så langt, at jeg har aflyst noget, af nervøsitet 😉

Igen er det det samme hver gang, jeg møder modellen/kunden. Jeg har mest af alt, bare lyst til at vende mig om og spæne den anden vej.

Det gør også at hver gang, at jeg går i gang med et shoot, så strammer jeg mig mere og mere an, bare for at nå i et “godt basis” resultat. Det rykker mig heldigvis også for hvert shoot, så en eller anden dag, der skal den nok være i skabet 😉

Spørgsmålet må være, hvad fanden gør man for at slippe af med den nervøsitet?

Svaret er: Jeg ved det IKKE :s

Jeg tror heller aldrig, at jeg finder svaret, jeg ved faktisk ikke om jeg har lyst til at det skal forsvinde, for det holder mig skarp, nå det gælder. Så i mellemtiden, så vil jeg bruge mine mindreværds komplexter, til at blive bedre til at lave gode billeder, hver gang 😉

6 kommentarer

  • Det er en svær en, for det er utroligt individuelt. Selv kan jeg faktisk huske en Consulting direktør i Oracle der brugte tid på et kvartalsmøde til prøve at få os ud af comfortzone. Han forklarede at vi kunne meget mere end vi troede og at der ikke var det problem vi ikke kunne løse og hvis vi kom i vanskeligheder havde vi Danmarks bedste team som backup. Jeg ved ikke hvorfor det virkede men jeg har aldrig tvivlet på at jeg kunne løse en opgave siden hen.Så jeg kan ikke sige andet, end at jeg tror squ på at du har “pakken”, talent, gear , viden og den balance af seriøsitet, coolness og humor der gør at modellerne føler sig veltilpas.
    Og så har du jo et godt netværk :-), du kan altid låne lidt gear af mig

    /Jakob

  • Det er et spørgsmål om tid og erfaring. Jo mere bekvemt du bliver med dit udstyr og jo bedre du bliver. Så når du et punkt hvor du ved at du sagtens kan klare opgaven. Den bliver nærmest rutine.. Og så mister man automatisk nervøsiteten, ihvertfald over om man kan leverer det kunden gerne vil have..
    Men så risikerer du også samtidigt at ryge over i et andet spor, hvor det bare er kedelige rutine opgaver.. Så svaret er vel, at vær glad for nervøsiteten er der… Det gør at du presser dig selv til at performe lidt bedre 🙂

  • Genkender kun al for godt dine oplevelser, bare i andre sammenhænge i livet, men fandt en løsning som virker for mig.
    Din indgangsvinkel til shootet er “personligt” (du) ønsker det skal blive godt og kører bare derudad, Derfor oplever du (både og) Dualiteten kræver sit offer;).

    Prøv næste gang, at stille dig fuldstændig neutral over for opgaven. Ønsk intet, bare vær redskabet som udfører opgaven som det forventes af dig, Stil dig selv lidt til siden og lad (tilfældet) komme mere frem i oplevelsen af shootet.

    Men prøv det af, det kan være svært i starten men øvelse gør mester, og se hvad det giver dig af oplevelser.

  • @Jakob: Ahh, Sony 😉 Men det er godt at vide 🙂
    @Johnnie: Det er muligt, dog kender jeg mig selv, så jeg tror ikke hverken tid eller erfaring ændre det. Men det må tiden vise, så ind til videre, så fortsætter jeg med at bide negle 😉

    @Brian: Jeg kan god følge hvad du mener.

    Men for mig skal det være personligt, hvis det ikke er personligt, så har jeg ikke noget på spil, og så er jeg bange for, at jeg taber gnisten.

  • Uhh hvor jeg kender denne situation! Dog uden impulskøbene 😉 Dejligt at vide man ikke er den eneste der er ved at gå sort et par dage før et shoot man ellers havde glædet sig til at lave!!