Tilbage i 2019 kom det første af Søren Rønholts postcast ISO 600 til verden.

Der er og har været en håndfuld podcasts om fotografi, og jeg har mere end en gang tænkt “Nu laver jeg sgu et!!”, men det blev lidt ved tanken.

Heldigvis kastede Søren sig over en spændende podcast serie nemlig ISO 600. Dette er en serie hvor Søren snakker med forskellige kunstner der arbejder med fotografiet.

Jeg spurgte Søren om hvorfor han havde givet sig i kast med ISO 600, han svarede ret enkelt: “Jeg ønsker at udbrede kendskab til kunstfotografernes eksistens ,proces , tanker, viden og praksis.”

Det er også en af grunden til at han sidder i bestyrelsen for Charlottenborg fonden der driver bl.a. forårsudstillingen, netop for at få mere fokus på fotografiet som en kunstform.

En blandet skare af fotografer

Der er både, for mig, mere og mindre kendte fotografer med i serien, bare for at nævne nogle af de mere kendte så er Marie Hald, Fryd Frydendahl (Skoleleder på Fatamogana), Nicolai Howalt og Henrik Saxgren med som gæster.

Ens for dem alle sammen er, at de lever af deres fotografi, men så stopper det også lidt der. De er nemlige alle samme meget forskellige i deres tilgang til fotografiet, det er her det bliver rigtigt interessant.

Det er en række spændende personer Søren har fået fat på, og personligt har jeg i den grad fået rystet “Det her er rigtigt fotografi” af mig, da det står 100% klart: “Der er ikke en vej, den er 100% personlig og din egen”.

Nu er Søren jo bl.a. portræt fotograf, så hvert afsnit slutter med at Søren viser gæsten et portræt af denne, som Søren har lavet inden samtalen. Det er også lidt interessant at høre deres tilgang til billedet (podcastens coverbillede), da de har lidt forskellige indgangs vinkler til det.

Nok skrift, mere tale

Nu skal det hele jo ikke bare skrives, men der skal lyttes. Lige pt. er der 10 afsnit ude og lige så snart Covid-19 restriktionerne bliver lempet er der planlagt flere samtaler.

Er du interesseret i at høre dem kan de hentes her:

Jeg kan kun sige: “Ja, tak” til denne type podcasts, og håber helt sikker at det kommer mere af dem 🙂

Tags: ,

Categorised in:

This post was written by jakob