Nogle gange har jeg haft oplevelsen af, at jeg har siddet på en idé og nærmest ventet på, at nogle sagde “Ok, det må du godt”, for at jeg egentlig måtte gå i gang med den.

Det er egentligt lidt fjollet, er det ikke?

Det er helt fint, at trykprøve idéen hos andre, det gør jeg næsten altid, bare hos en eller anden. Nogle gange giver det god sparring, lige at vende tankerne med en anden, og idéen bliver bedre eller droppet, andre gange tænker jeg “Hul i det, jeg gør det alligevel!!”. 

Men det er din idé, det er dig der afgør om den egentligt er interessant eller ej, ikke de folk der er omkring dig. Jeg siger ikke at folk omkring dig er onde eller dumme, de vil dig ret ofte det bedste, og ønsker sjældent at se dig fejle, derfor er det nemmere at sige “Det er ikke en god idé”.

Med andre ord, så længe der ikke er nogle der kommer til skade, hverken fysisk eller psykisk, er det bare om at arbejde på din idé, og få udlevet den.