I lørdags var vi endnu en gang ude på et Creative play House, og denne gang var det i Slagelse. Jeg brillerede med at komme ca. 2½ time efter de andre, så det hele var godt i gang. Samtidigt så havde jeg glemt flere af de ting som jeg havde planer om at skulle bruge. Det er vist det man kalder en dårlig start på et event, nå men så langt så godt.

De første 30 min brugte jeg på at gå rundet og hilse på alle de folk jeg kendte, hvilket jo altid er hyggeligt 🙂  og de næste 25 brugte jeg så at slæbe mit grej rundt.

Til sidst så gik jeg tilbage til mit udgangspunkt, smed mit grej og så gik tænkeren endelig igang.

Efter lidt rykken rundet i det ene lokale, så gik jeg på model jagt. Men det var ikke lige så nemt som jeg havde forventet, jeg havde en bestemt type i tankerne, og det var “hende” jeg skulle have. Jeg fandt en der lå op af typen og så satte jeg mig på hende og gik tilbage til mit grej og begyndte opsætningen, imens jeg ventede på hende.

Til alle de ultåmodige, nogle gange så står der bare en dør midt i det hele også sådan er det, ikke alt forklares 😉

Kenneth Lund jeg beklager mange gange mit flash nummer med dig, men nå man står og kigge direkte ind i den, så kan jeg ikke lade være 🙂

Desværre så trak det så længe ud, at jeg måtte kaste mig over en anden mode, der heldigvis også passede på typen og lidt godt kom da der ud af det :p

Til foreskel fra de andre CPs, så syntes jeg denne gang, at der blev/var dannet nogle klikker af  fotografer og modeller. Nå de så var spredt ud over det kæmpe område som det var, så var det godt nok svært at finde dem igen. Det var efter min mening med til at ødelægge det intime, der er et af nøgle punkterne ved CP, man bliver altså nød til “blande” lidt en gang i mellem. Det syntes jeg var lidt ærgerligt, jeg ved ikke om det var antallet af fotografer kontra modeller, om det det var stedet der var for stort eller hvad det var.

Men det skal ikke ændre ved, at det var nogle hyggelige timer jeg var der og dem jeg snakkede med, de havde en god dag og det er jo i bund og grunde det vigtigste 🙂

Det skulle da heller ikke forhindre mig i at, få skudt nogle billeder eller at deltage igen næste gang. For det er altid hyggeligt og motiverende at se folk have det godt og arbejde på højtryk med at producere nogle gode billeder.

Tak til modellerne for at i kan holde os ud.

På vejen hjem havde jeg den fornøjelse at køre en af modellerne til toget. Der havde vi en lille samtale om antallet af skud kontra de billeder modellerne faktisk få ud i sidste ende. Der slog mig at vi ikke nok ikke rigtigt informere modellerne om hvordan vi arbejder og hvad de kan forvente (vi skyder 100 billeder og de få 2), men den samtale kommer af dagene 🙂

5 kommentarer